Gå til hovedindhold

Kasper Pauli Pedersen og det at fejle

Den gyldne middelvej

Du skriver, i et indlæg i Brande Bladet i sidste uge vedr. fældningen af træerne ved Den Gyldne Middelvej, at du har fejlet. Som udgangspunkt er det da meget prisværdigt. Men der er alligevel noget, der ikke stemmer. Du og forvaltningen havde i lokalplanen blot anbefalet bevarelse af træer. Og resultatet er, som du selv beskriver, en total rydning af alle træer! Du angiver, at det kom bag på dig at projektmagerne havde tolket det anderledes.

Du skriver, at I havde muligheden, dig og forvaltningen, for at forhindre den fældning, der nu er sket. I kunne have stillet nogle formelle krav. Det er interessant. I var ellers blevet gjort opmærksom på de gamle egetræer i forløbet med tilblivelsen af lokalplanen. Undertegnede skrev det netop, i en indsigelse til denne lokalplan i september 2023 og i den samme periode i et læserindlæg i Brande Bladet: Den Gyldne Middelvej som hulvej med de gamle egetræer burde bevares i videst muligt omfang og integreres som et grønt islæt i det nye boligområde.

Så hvis din og forvaltningens beslutning blev taget på et oplyst grundlag, som indsigelser og ændringsforslag til en lokalplan netop skal bidrage med, er det en fejl. Endda en alvorlig en. Men det er jo også en fejl, hvis man ikke har gjort sit forarbejde godt nok: læst og forstået indsigelserne, besigtiget lokalområdet, sat sig ind i udkastet til lokalplanen etc.? Er udygtighed en fejl?

Kasper, hvad er det for en konkret fejl, du mener at have begået?

Som et sørgeligt kuriosum oplever vi netop nu en udrulning af en offentlig styret grøn trepart med en masse planer for plantning af millionvis af træer i Danmark. Noget som vil tage sin tid og har sine alvorlige udfordringer, mere end de fleste nok forestiller sig. Så er det i sandhed trist når gamle træer blot fældes med offentlig velsignelse.

Torben Lillie

Lars Nielsens Vej 53

7330 Brande

LÆSERBREV

Kommentarer

Indsendt af Henrik Boelsgaard (ikke efterprøvet) den tir, 5 aug 2025 - 15:11

Det er faktisk 3 år siden besluttede om at fælde de træer var oppe. Vi gennem gik alle træer for flagermus og fandt ikke spor af dem af. Også blev de fri gjort til fældning. Så det er ikke en ny beslutning. At de skulle fældes

Skriv en kommentar

Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.

Annoncer

Annoncer

  • Årets Brandit
    Årets Brandit
  • camp 19
    camp 19
  • Forårskoncert
    Forårskoncert
  • Brande Golfklub
    Brande Golfklub
  • Takkeannonce
    Takkeannonce
  • Drantum Loppemarked
    Drantum Loppemarked
  • MES
    MES
  • Norden forårstur
    Norden forårstur
  • Agroland
    Agroland
  • Forum Brande
    Forum Brande

    Online Avisarkiv

    Læs alle udgaverne af vores trykte avis

    Avisarkiv

    Kalender

    11 maj.

    Forum Brande inviterer til offentligt møde

    Arrangør: Forum Brande
    Sted: Brande Højskole
    12 maj.

    Forårskoncert i Brande Kirke

    Arrangør: Organisterne og aktivitetsudvalget
    Sted: Brande Kirke
    16 maj.

    Loppemarked i Drantum Forsamlingshus

    Arrangør: Drantum Forsamlingshus
    Sted: Drantum Forsamlingshus
    20 maj.

    Foreningen Norden arrangerer tur til museum Flugt og Fil sø

    Arrangør: Foreningen Norden
    Sted: Afgang fra N. I. Møllers plads.
    24 maj.

    Pinsemorgen ved Uhre Kirke den 24. maj kl. 6.00

    Arrangør: Menighedsrådet i Uhre Kirke
    Sted: Uhre Kirke

    Tilmeld nyhedsbrev

    Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder på mail.