Kan det ikke gøres lidt bedre?

Efter at have benyttet DSB's gode service og forbindelser til København i snart 20 år, blev jeg ret nervøs, da jeg for nylig læste om politikernes ”fremsynethed” vedrørende DSBs NordVestbane. I dag kan jeg sætte mig i toget, og ca. 3 timer senere stå af i Københavns Centrum - uden skift eller andre handlinger, der skaber nervøse trækninger. Ligeledes kan mennesker komme den modsatte vej med ordrer til Vækstdanmark og sikre arbejdspladser samt vækst i Produktionsdanmark.

Nu læser jeg desværre i dagbladene, hører i nyhedsstrømmen, at politikerne for at fremme driften til Odense, Århus og Ålborg vil ofre NordVestbanen.

Måske DSB markerede denne beslutning da jeg i tirsdags (13.06) skulle rejse hjem igen fra møde i København. Afgang fra København H kl. 12.54. Jeg satte mig til rette, lavede referat m.m. fra mødet medens DSB fragtede mig med 180 km. I timen gennem det smukke danske landskab. Sammen med mig rejse et ældre ægtepar fra USA der netop var landet fra USA efter 24 timers flyrejse og valgte denne afgang da den var direkte. Vi nød kaffen jeg savnede aviserne, men det skulle blive meget værre. Lige før Middelfart blev toget desværre standset grundet ”personpåkørsel” i Middelfart. Vi afventede begivenhedernes gang medens vi nød kaffe, småkage o.l. Det ældre ægtepar med 4 kufferter à 25 kg. + håndbagage og rygsæk, jeg med min kontormappe. Efter en times tid kom nyheden der var kommet busser der skulle fragte os til Fredericia. Mine nye venner slæbte 4 kufferter osv. Gennem hele toget og ud på perron ved forreste vogn hvorefter vi begav os af sted mod busserne. Halvvejs blev vi bedt om at gå tilbage i toget idet toget ville køre os til Struer. Det amerikanske ægtepar havde fået tillid til mig og fulgte i mine fodspor. Op i toget gennem vognsættene ned i sædet. Det skulle blive meget være. Toget begav sig af sted mod Struer. På Jyllandssiden kom ny besked. Toget skulle standse i Fredericia og vi skulle begive os til spor 7 hvor toget mod Fredericia ventede og efter det tog toget mod Esbjerg. Ud af toget ned i tunnelen op igen, alt sammen uden elevatoren idet vi skulle skynde os. Oppe ved spor 7 ventede ganske vist et tog, ----men det var toget mod Esbjerg. Amerikanske turister fulgte med, 4 kufferter osv. Nu skulle v så tilbage til spor 4 hvor toget ventede. Ned igen, op igen – intet tog. Nu skulle vi hen til spor 10 hvor toget ventede, ned i tunnelen, op igen, 100 kg. + håndbagage og rygsæk. Dér ved spor 10 holdt et tog ganske vist mod Århus, men vi gik ind, fandt vore pladser og satte os ned. Det skulle blive meget værre. Nu lød beskeden i højtaleren desværre toget vi skulle med holdt i spor 9. Ud af toget, over perronen, ind i toget vi fandt vores plads og der var der aviser. Hyggelig tog, dejlig plads, toget kørte – alle glade – det skulle blive meget værre.

I Vejle standsede toget efter planen og, håbede vi, på modsatte side af perronen skulle komme toget mod Struer. Det stod der i hvert fald på skiltet – men nej. Heldigvis var vi en lille gruppe der nu havde oplevelser sammen så andre kendte om målet for rejsen og vore amerikanske venner med 4 kufferter + håndbagage. Derfor fra næste perron lød råbet – I skal herover. Ned af trapperne, op ad trapperne ind i toget der både havde kaffe, aviser, småkager og den dejlige betjening fra Struer. Vi fandt vores plads og alle var glade. Jeg og andre nåede frem til vor destination 2 timer forsinket, rige på motion og oplevelser, men togstationer er ikke så sjove at løbe rundt på selvom man har håndvægte med på 100 kg. + håndbagage og rygsæk.

Medens vi susede af sted mod Struer tænkte jeg på det positive i situationen, tænk hvis det var en enlig mor med barnevogn og klapvogn og bagage. Tak hvis det havde været en forretningsmand der kom fra USA og oplevede Danmarks infrastruktur på den måde. Så var væksten gået i stå. Derfor kære landspolitikere, borgmestre; Kan I ikke gøre det, bare lidt bedre. Kære DSB, kan I ikke lade folk fra Struer der har servicegennet stå for lidt mere. Så, tror jeg efter 20 års pendling mellem hovedlandet og hovedstaden det ville blive lidt bedre. Det vil være til gavn for hele landet.

Mogens Videbæk, Birkebæk, Brande
Indtil nu DSB pendler

Tilføj kommentar

VIP annoncer

Annoncer

Få de lokale nyheder fra Brande på Facebook

Kommende arrangementer

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder på mail.

Onlineavis

Brande Jul