Af Arne Mariager.

Vi er en nation af kaffedrikkere. Hver dansker drikker gennemsnitligt lidt over fire kopper kaffe om dagen. Og så er vi nogle stykker, rene misbrugere, der drikker meget mere kaffe. Kun finnerne og franskmændene er mere kaffetørstige end danskere.

4,2 milliarder kopper kaffe skyllede danskerne ned i 2019, ifølge en temaartikel om kaffe i dagbladet Politiken. Over 50 procent af denne kaffe var filterkaffe. Kun hver sjette dansker drikker ikke kaffe.

Alene ud fra dette forbrug giver det god mening, at Sognegården i Brande i en periode har inviteret borgerne til formiddagskaffe - nu og da. Arrangementerne har været afbrudt af corona-truslen, men begynder nu igen. Onsdag formiddag er der atter kaffe på bordet i sognegården, men det bliver et lille selskab. Kaffe-drikkende borgere skal nemlig tilmelde sig. Der lukkes kun 15 personer ind til arrangementet, der ud over kaffe også byder på historier og snak.

Som sagt er disse formiddagskaffe-sammenkomster ikke noget nyt i Brande. Men det ændrer ikke ved, at de repræsenterer en god ide. Menighedsrådet og en af sognets præster står bag. På onsdag er det pastor Anne Dolmer, der er vært. Så mødes man, snakker, fortæller historier - og nyder samværet. Det er jo en af de gode bivirkninger ved kaffe: At det er en selskabelig drik, som fremmer den gode samtale.

Snakken går simpelthen bedre over en kop kaffe. Mellem gode venner er en kop kaffe en naturlig del af samværet, men også mellem mennesker, der ikke kender hinanden i forvejen, er kaffe en effektiv kontakt-skaber. Så ideen om at åbne Sognegården for kommunens borgere og mødes over en kop formiddagskaffe fortjener et stort kompliment. Det giver mulighed for samvær mellem mennesker på et dejligt uhøjtideligt og uforpligtende plan.

Vi lever i en tid, hvor der tales om kommunikation, om formidling, om samvær - og også om ensomhed, midt i samfundsdynamikken. En kop formiddagskaffe sammen med andre er en mulighed. For samvær, for at lære nye mennesker at kende - eller nyde gamle venskaber. Og så er det en mulighed for at sidde og snakke. Ja, snakke. Jeg ved godt, det lyder finere, at ”kommunikere” -  men kommunikation har vi nok af i det moderne samfund, hvor radio, tv, internet og sociale medier kører i døgndrift. Men det med at snakke med hinanden - ansigt til ansigt, over en kop kaffe, rummer noget helt andet. Og formiddagskaffen i Sognegården er en anledning, en mulighed. Man går jo ikke bare hen til et fremmed menneske og siger: Goddag, skal vi ikke drikke en kop kaffe sammen og snakke lidt? Det ville måske være en god ide. Men det gør man bare ikke. Men når man kommer til formiddagskaffe i Sognegården, ved man, at de andre mennesker, som dukker op, også gerne vil snakke - fortælle - og lytte. Kaffen giver varme - og i Sognegården er den en anledning. Men samtalen, den gode snak, er målet. Kaffen giver ordene liv.