Gå til hovedindhold

Kære udvalg

MES søen

LÆSERBREV - Af Bruno Ostenfeldt Jensen

Jeg skriver for at samle trådene i sagen om MES sø og for at understrege, hvorfor debatten ikke må dø nu.

MES sø blev opstemt for mere end 100 år siden i forbindelse med etableringen af vandkraftværket og har siden været en fast del af Skjern Å-systemet og Brande bys vandhåndtering. Over et helt århundrede har søen fungeret som et stabilt vandmagasin, hvor vandstand, sedimenter og naturlige kredsløb har fundet balance. Samtidig har søen haft en vigtig dæmpende funktion ved store vandmængder og været en del af byens beskyttelse mod oversvømmelser og belastning af kloaksystemet.

På udvalgsmødet den 21. januar blev punktet om status for etablering af faunapassage ved vandkraftværket ved MES sø behandlet. Af sagsfremstillingen fremgår det tydeligt, at sagen langt fra er afklaret. Der verserer fortsat både en sag ved Overtaksationskommissionen og en retssag ved Retten i Herning om kommunens lovhjemmel til at indbringe erstatningssagen. Tidshorisonten er ukendt, og udfaldet uafklaret.

Taksationskommissionen har tilkendt erstatning på 300.000 kroner for to udlejningshuse, men har samtidig præciseret, at risikospørgsmål skal vurderes løbende, og at nye erstatningskrav kan rejses, hvis projektets konsekvenser ændrer sig under detailprojekteringen. De økonomiske risici er dermed ikke afsluttet, men blot udsat. Det bør give anledning til forsigtighed.

Alligevel arbejdes der videre med detailprojektering, som om de grundlæggende juridiske, økonomiske og sikkerhedsmæssige spørgsmål er afklaret. Det er de ikke.

I det nye byråd er overvægtet for nedlæggelse blevet endnu større. Netop derfor er det vigtigt, at sagen fortsat diskuteres åbent og kritisk. Stilhed kan hurtigt blive opfattet som accept, og når først en beslutning er ført ud i livet, er der ingen vej tilbage.

Historien forpligter, og konsekvenserne rækker langt ud over selve projektområdet.

Derfor er det afgørende, at debatten holdes i gang nu og på et fuldt oplyst grundlag.

 

 

LÆSERBREV

Skriv en kommentar

Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.

Onlineavis

Annoncer

Annoncer

  • Cut 31
    Cut 31
  • Give Møbler
    Give Møbler
  • Din Tandlæge
    Din Tandlæge
  • BGU
    BGU
  • Sten Jensen
    Sten Jensen
  • Takkeannonce Brian Nielsen
    Takkeannonce Brian Nielsen
  • Søby Brunkulsmuseum
    Søby Brunkulsmuseum
  • Sommerfest i Drantum
    Sommerfest i Drantum

    Kalender

    01 aug.

    Sommerfest i Drantum

    Arrangør: Bestyrelsen for Drantum Forsamlingshus
    Sted: Sportspladsen i Drantum
    26 sep.

    Gospel workshop med Ole Jørgensen i Brande Kirke

    Arrangør: Menighedsrådet Brande Kirke
    Sted: Brande Kirke

    Online Avisarkiv

    Læs alle udgaverne af vores trykte avis

    Avisarkiv

    Tilmeld nyhedsbrev

    Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder på mail.