Gå til hovedindhold

Kære Tina

Tak for dit indspark i debatten. Det er helt fair, at du kæmper imod livestreaming af byrådsmøderne i Ikast-Brande Kommune, og du argumenterer fint for din holdning – det er du selvfølgelig i din gode ret til.

Men det er vigtigt for mig at få rettet nogle misforståelser i dit skriv. 

Det er ikke hele byrådet, der har valgt at spare på de ældres fællesskaber og fællesspisninger. Det var et flertal i byrådet, der traf den beslutning – og her er forskellen væsentlig. Fælleslisten stemte imod og advarede mod beslutningen, blandt andet fordi det handler om at forebygge ensomhed blandt ældre borgere. 

Jeg vil også gerne fortælle dig om den meget stabile økonomi, vi faktisk har i Ikast-Brande Kommune:

Regnskabsresultatet 2023
Den ordinære drift viste et overskud på 94,5 mio. kr.
Det korrigerede budget forventede et underskud på 64,3 mio. kr., mens det oprindelige budget viste et overskud på 92 mio. kr.
Det endelige resultat blev altså 2,5 mio. kr. bedre end det oprindelige budget.
Overskuddet skyldes blandt andet ekstra statstilskud og lavere driftsudgifter end forventet.

Likviditeten er i 2024 opgjort til 8.342 kr. pr. indbygger, hvilket er over landsgennemsnittet uden for hovedstadsområdet (7.832 kr.).

Regnskabsresultatet 2024
Den ordinære drift viser et overskud på 193,1 mio. kr.
Det korrigerede budget forventede kun et overskud på 0,3 mio. kr., mens det oprindelige budget lød på 166,6 mio. kr.
Det betyder, at resultatet er blevet 26,5 mio. kr. bedre end oprindeligt budgetteret.

Tallene kan findes i materialet fra byrådsmødet den 28. april 2025.

Så der er altså styr på økonomien – og derfor handler det måske mere om at signalere ansvarlighed end om reel økonomisk nødvendighed, når man vælger at spare på ældres samvær og fællesskab.

Vores børn vores unge vores kultur 

Hos Fælleslisten tager vi dette alvorligt.
Vi har derfor besluttet at tage både de ældres fællesskab og fællesspisninger med til vores budgetseminar i september.

Det samme gælder bl.a. ønsket om at livestreame byrådsmøderne.

Vi har selvfølgelig også asfalt, børn, unge og de ældre med. 

 

Jeg håber, at du – hvis du bliver valgt ind i byrådet – vil støtte op om forslaget om at styrke de ældres fællesskaber og bekæmpe ensomhed.

Jeg ved godt, vi næppe bliver enige om livestreaming og åbenhed i demokratiet – og det ærgrer mig. For jeg tror, vi alle ville vinde ved at åbne demokratiet op. Vi ville nemlig vinde tillid hos borgerne ved at gøre det.

Det burde være en fælles ambition for os alle i byrådet.

 

Med venlig hilsen
Rune Lyager 
Fælleslisten - borgernes stemme 

LÆSERBREV

Skriv en kommentar

Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.

Onlineavis

Annoncer

Annoncer

  • AJ Ruden
    AJ Ruden
  • Foreningen Norden
    Foreningen Norden
  • Søby Brunkulsmuseum
    Søby Brunkulsmuseum
  • Brande Brillecenter
    Brande Brillecenter
  • Blåhøj El
    Blåhøj El
  • Give Møbler
    Give Møbler
  • Biomar
    Biomar
  • camp 33
    camp 33

    Kalender

    18 aug.

    ASC audit Biomar

    Arrangør: Biomar A/S
    Sted: Biomar Mylius-Erichsensvej 35 i Brande
    19 aug.

    AUC audit Biomar

    Arrangør: Biomar A/S
    Sted: Biomar Mylius-Erichsensvej 35 i Brande
    20 aug.

    ASC audit på Biomar i Brande

    Arrangør: Biomar A/S
    Sted: Biomar Mylius-Erichsensvej 35 i Brande
    20 aug.

    Foreningen Norden arrangerer tur til Hvidsten kro

    Arrangør: Foreningen Norden
    Sted: Afgang fra N. I. Møllers plads.
    20 aug.

    Owen awten i Blåhøj

    Arrangør: En række butikker og foreninger i Blåhøj
    Sted: På pladsen ved Blåhøj El og Häbels Catering, Buelundvej i Blåhøj

    Online Avisarkiv

    Læs alle udgaverne af vores trykte avis

    Avisarkiv

    Tilmeld nyhedsbrev

    Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder på mail.