Gå til hovedindhold

Kære Kristian Thulesen Dahl

Nu ved jeg du bor i mit ”pastorat” og modtager Brande Bladet hver uge – leveret af PostNord, som gennem snart 37 år har omdelt vores avis til knap 16.000 husstande i det midtjyske område.

Det vil de så ikke længere!

Igennem pressen – vi har ikke hørt noget fra PostNord – kan vi forstå, at det slutter til 1. januar 2018.
Det stiller os lokale ugeaviser i en dårlig situation.
Vi har ikke eget budkorps. Det er simpelthen for dyrt.
Og nu ser det ud til, at der kun bliver en spiller på markedet, og de har allerede meldt prisstigninger ud.
En prisstigning, som vi ikke bare lige kan læsse over på vore annoncører. De kæmper også en kamp for overlevelse.
Det kan blive døden for nogle af de små ugeaviser, der i deres nærområde er bindeleddet mellem borgere, virksomheder og foreninger.
Brande Bladet er privatejet. Og vi får ikke del i de mange penge (319 millioner i mediestøtte) der hvert år pumpes ud til de store bladhuse – og dermed også deres ugeaviser.
Derfor er en prisstigning på distribution noget der gør ondt.
Så når jeg derfor stiler dette indlæg til dig Kristian, er det fordi jeg undres dybt.
PostNord melder ud at de vil fyre 4000 mand – der sendes på gaden.
De melder også ud, at de ikke vil gå med ugeaviser mere.
Og det rammer specielt os der udgiver ugeaviser i tyndt befolkede områder.
Så skulle man tro, at i politikere satte jer ned og tænkte: Hvordan løser vi de problemer der nu opstår ude i landet?
Men nej! I kaster jer over den siddende trafikminister Ole Birk Olesen!
Her var lejligheden til at hive ham gennem sølet og vise hvem der bestemmer i dansk politik.
Efter at han var blevet ”eksponeret” på TV2 News i døgndrift og måtte krybe til korset og undskylde, var det som om at I fuldstændig havde glemt at der stadig bliver fyret 4000 mand og ugeaviserne ikke længere kan blive omdelt af PostNord efter den 1. januar.

Vi har altså stadigvæk et problem på Brande Bladet.

Det går ikke væk bare man ”jorder” en minister.

Med venlig hilsen
Villy Guldbrand Jensen
Brande Bladet

Lokalnyt

Skriv en kommentar

Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.

Onlineavis

Annoncer

Annoncer

  • Henning Nielsen
    Henning Nielsen
  • camp 31
    camp 31
  • Give Møbler
    Give Møbler
  • Biomar
    Biomar
  • Søby Brunkulsmuseum
    Søby Brunkulsmuseum
  • Troens Ord
    Troens Ord

    Kalender

    11 aug.

    Drop-in Alpha med Troens Ord

    Arrangør: Troens Ord
    Sted: Storegade 24, Brande
    18 aug.

    ASC audit Biomar

    Arrangør: Biomar A/S
    Sted: Biomar Mylius-Erichsensvej 35 i Brande
    19 aug.

    AUC audit Biomar

    Arrangør: Biomar A/S
    Sted: Biomar Mylius-Erichsensvej 35 i Brande
    20 aug.

    ASC audit på Biomar i Brande

    Arrangør: Biomar A/S
    Sted: Biomar Mylius-Erichsensvej 35 i Brande
    26 sep.

    Gospel workshop med Ole Jørgensen i Brande Kirke

    Arrangør: Menighedsrådet Brande Kirke
    Sted: Brande Kirke

    Online Avisarkiv

    Læs alle udgaverne af vores trykte avis

    Avisarkiv

    Tilmeld nyhedsbrev

    Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder på mail.