Jeg har flyttet nok i mit liv

Onsdag den 3. september 2025 kan Gerda og Vagn Sig, Søndervænget 28 i Brande, fejre krondiamantbryllup.
Det kan deres hus også – for som Gerda siger – jeg gik i 8 forskellige skoler som barn så jeg har fået nok af at flytte
Af Villy Guldbrand Jensen
Det er stadigvæk et meget aktivt par der tager imod i døren til en snak om deres forestående krondiamantbryllup.
- Vi har altid været vant til at arbejde. Da jeg sidste år sagde stop i Brande Golfklub, havde jeg været på arbejdsmarkedet i 70 år, fortæller Gerda Sig, der kom til Brande som 12-årig, efter at have gået i hele 7 forskellige skoler indtil da.
Mine forældre rejste meget rundt, blandt andet for at finde arbejde. Min far arbejdede i tørvene, og i mine første leveår boede vi i Højen, men så flyttede vi ellers stort set hvert år.
Jeg har prøvet at bo i Vinderup, Sondrup, Vejle, Børkop og andre steder og de mange flytninger gjorde at jeg aldrig fik klassekammerater.
Mine forældre blev også skilt da jeg var 10 år gammel, og i en periode boede vi hos mine bedsteforældre – mig, mine tre søskende og min mor, indtil jeg som 12-årig kom til Brande.
Her fandt min mor en plads som husbestyrerinde ved Vognmand Birkelund som havde et barn.
Her faldt jeg til ro, husker Gerda Sig, der ikke har forladt byen siden og heller ikke har ønsker om det.
Men det var en turbulent barndom, som jeg ofte tænker tilbage på, og som jeg aldrig rigtig har fået en forklaring på hvorfor vi flyttede så meget.
Ungdom i Brande
For Gerda blev det at flytte til Brande en god ting, og da hendes mor fandt en ny mand, kom hun ind i en meget mere rolig hverdag, med skolegang i Brande Byskole, og så kom der også 3 halvsøskende til.
Men udover at have en turbulent barndom føler Gerda Sig også at hun blev tidlig voksen, som den 2. ældste af børneflokken.
Vagn Sig stammer fra Vemb ved Holstebro.
Vagn er fem år ældre end Gerda – altså over 90.
Han oplevede 30´erne der var nogle hårde år. Med 9 søskende og en far der var arbejdsmand, var der ikke meget at rutte med, og tidlig blev man sat til at hjælpe til.
For Vagns vedkommende var det blandt andet med at samle nedfaldsfrugter i en frugtplantage og hjælpe til på et hønseri.
Som 21-årig så han en annonce i JyllandsPosten at Brande Møbelfabrik manglede en møbelsnedker og han lagde billet ind på jobbet – og fik det – og dermed blev kursen sat mod Brande.
Dengang flyttede man efter jobbet, så der blev lejet et værelse i Brande.
27 år blev det til hos Brande Møbelfabrik inden firmaet lukkede.
Læs hele artiklen i Brande Bladet i denne uge!