Skip to main content

IT-uddannelser flyttes fra Herning til Ikast

Ib Lauritsen

I løbet af 2019 og 2020 flytter Herningsholm Erhvervsskole & Gymnasier i Herning to uddannelser til Ikast-Brande Kommune.

Det drejer sig om uddannelse af data- og kommunikationselever – herunder IT-supportere. Uddannelsen til IT-supporter varer 2½ til 3-år mens uddannelsen til datatekniker varer 5 til 5½ år. Primo februar 2020 flytter de elever, der endnu ikke har fundet en praktikvirksomhed, til Ikast, hvor de skal være i lære i Herningsholms praktikcenter.. Når der er flest elever i praktikcenteret, forventes der at være et sted mellem 100 og 140 elever med skiftende varighed.

I løbet af 2020 flytter hele data- og kommunikationsuddannelsen fra Herningsholm Erhvervsskole & Gymnasiers lokaler på Lillelundvej i Herning til Ikast.

Flytningen sker for at styrke data- og kommunikationsuddannelsen og samle uddannelsen på én lokation, og flytningen vil ske i takt med, at lokalerne er klar til ibrugtagning.

Herningsholm har siden august 2017 udbudt hele data- og kommunikationsuddannelsen og oplever fortsat vækst på uddannelsen, da den først er fuldt implementeret med alle hovedforløb og specialer i 2021. Det har derfor været vigtigt at finde gode og egnede rammer, der kan rumme alle uddannelsens aktiviteter – også på lang sigt.

I dag er der ca. 115 elever på data- og kommunikationsuddannelsen.

Uddannelserne flytter til lejede lokaler hos Ikast-Brande Kommune i den tidligere Vestre Skole i Ikast.

Placeringen er optimal, idet det er tæt på Herningsholm Erhvervsskole & Gymnasiers afdeling på Bøgildvej i Ikast. Her findes i forvejen uddannelsen til mediegrafiker samt dele af kontor- og handelsuddannelserne, som startede op i Ikast pr. 1. august 2019. Samlet på disse to uddannelser går ca. 75 elever.

- Jeg er super glad for at det er lykkedes at få en aftale i stand med Herningholm Erhvervsskole & Gymnasier om at flytte de to uddannelser til kommunen. På den måde får vi nogle rigtige attraktive uddannelser til kommunen, og vi skaber flere arbejdspladser. Som kommune arbejder vi hele tiden på at skabe de bedste rammebetingelser for vores virksomheder, herunder at sikre dem kvalificeret arbejdskraft. Det kan nærheden til de to uddannelser hjælpe med til. Et kig i krystalkuglen viser klart, at virksomhederne fremadrettet får brug for endnu flere it-kompetencer, for at klare sig i konkurrencen. Jeg er sikker på, at en nærhed til uddannelserne og et endnu bedre kendskab vil gøre, at endnu flere virksomheder får øjnene op for mulighederne for at få enten praktikanter tilknyttet eller ansat en ny it-medarbejder, udtaler borgmester Ib Lauritsen.

Erhverv

Skriv en kommentar

The content of this field is kept private and will not be shown publicly.

Annoncer

Annoncer

  • Bents Tæpper
    Bents Tæpper
  • rahbek
    rahbek
  • camp 37
    camp 37
  • Foreningsside
    Foreningsside

    Kalender

    10 Sep.

    Ældre sagen foredrag Pakhuset med Margaret Lindhardt

    Arrangør: Ældre sagen i Brande
    Sted: Pakhuset i Brande
    11 Sep.

    Huskegudstjeneste i Brande Kirke

    Arrangør: Anne Dolmer
    Sted: Brande Kirke
    14 Sep.

    Torvedag på Bondegården

    Arrangør: Bondegården i Brande
    Sted: Bondegården Jyllandsvej i Brande
    18 Sep.

    Stolegymnastik med Ældre Sagen

    Arrangør: Ældre sagen i Brande
    Sted: Brandlundparken i Bikuben
    19 Sep.

    Fredagscafe i Ældre Sagen med foredrag "Fra Skagen i nord til Kruså i syd"

    Arrangør: Ældre sagen i Brande
    Sted: Brande Hallerne hal C

    Onlineavis

    Tilmeld nyhedsbrev

    Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder på mail.