Gå til hovedindhold

Inviterede minister på besøg

Dorrit Andersen, Månsson A/S sendte for et års tid siden en invitation til minister for fødevarer, landbrug og fiskeri, Jacob Jensen.

Og pludselig kom der besked retur: Det vil jeg meget gerne!

Af Villy Guldbrand Jensen

Så mandag eftermiddag trillede ministerbilen ind hos Månsson A/S i Grarup.

Her blev det til en times samtale mellem ministeren og Dorrit Andersen og Axel Månsson, der fik mulighed for at fremføre de bekymringer og tanker parret havde omkring det at dyrke økologiske produkter i Danmark.

- Vi fik fortalt ministeren om vores oplevelser af at produktion af frugt og grønt i Danmark er under pres og at administrative byrder opleves af os som benspænd, fortæller Dorrit Andersen.

Hendes oplevelse var at Jacob Jensen var meget lydhør.

Herefter gik turen ud til markerne på Sandfeldvej, hvor Jacob Jensen skulle opleve plantning af de små planter.

Det skete på en mark der var blevet pløjet om morgenen og havde fået kalk og afgasset gylle og nu var klar til at den store plantemaskine kunne sætte i gang og placere de små planter med samme afstand. Bag ved maskinen gik det erfarne sæsonpersonale der alle tre har over 20 års anciennitet hos Månsson A/S, så de ved hvordan planterne skal stå korrekt.

2 dage om ugen hjælper de til med plantning. De andre dage har de andre opgaver.

Plantemaskinen kører via GPS og kan klare 500.000 planter om dagen.

Minister Jacob Jensen var synligt imponeret over at man samme dag som markerne var blevet pløjet og havde fået gylle kunne plante.

Han kunne godt se at det var en anden jordtype vi har i Vestjylland end på Sjælland hvor han kommer fra.

Efter plantningen så ministeren laserWeeder af ukrudt i en økologisk løgmark. En teknologi han ikke kendte.

Efter et par timers rundvisning kunne Jacob Jensen sætte sig ind i sin ministerbil og køre østpå igen – forhåbentlig med en masse input fra Europas største grøntsagsavler.

Lokalnyt

Skriv en kommentar

Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.

Onlineavis

Annoncer

Annoncer

  • BGU
    BGU
  • Troens Ord
    Troens Ord
  • Din Tandlæge
    Din Tandlæge
  • Søby Brunkulsmuseum
    Søby Brunkulsmuseum
  • Give Møbler
    Give Møbler
  • Cut 31
    Cut 31
  • Sten Jensen
    Sten Jensen
  • Sommerfest i Drantum
    Sommerfest i Drantum

    Kalender

    01 aug.

    Sommerfest i Drantum

    Arrangør: Bestyrelsen for Drantum Forsamlingshus
    Sted: Sportspladsen i Drantum
    18 aug.

    ASC audit Biomar

    Arrangør: Biomar A/S
    Sted: Biomar Mylius-Erichsensvej 35 i Brande
    19 aug.

    AUC audit Biomar

    Arrangør: Biomar A/S
    Sted: Biomar Mylius-Erichsensvej 35 i Brande
    20 aug.

    ASC audit på Biomar i Brande

    Arrangør: Biomar A/S
    Sted: Biomar Mylius-Erichsensvej 35 i Brande
    26 sep.

    Gospel workshop med Ole Jørgensen i Brande Kirke

    Arrangør: Menighedsrådet Brande Kirke
    Sted: Brande Kirke

    Online Avisarkiv

    Læs alle udgaverne af vores trykte avis

    Avisarkiv

    Tilmeld nyhedsbrev

    Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder på mail.