Gå til hovedindhold

Ingen hjælp fra transportministeren

Transportminister Benny Engelbrecht kalder nedlæggelsen af de to myldretidstog på strækningen mellem Vejle og Struer et ”bevidst fravalg” og sender ”aben” tilbage til forligskredsen, der i sin tid besluttede at sende togdriften i udbud.

Torsdag d. 17. december har transportminister Benny Engelbrecht (S) svaret på to spørgsmål fra Folketingets transportudvalget vedrørende nedlæggelsen af de to myldretidsafgange mellem Vejle og Struer i forbindelse med Arrivas overtagelse af driften på strækningen 13. december. To afgange, som hidtil har gjort det muligt for pendlere fra både Brande, Give og Thyregod at nå rettidigt frem til deres arbejde eller uddannelsessted i henholdsvis Herning og Vejle.

Dansk Folkepartis Hans Kristian Skibby havde med henvisning til Brande Bladets artikel 21. november, ”Slut med morgentoget til Herning”, bedt transportministeren om at tilvejebringe den bagvedliggende dokumentation, der ligger til grund for den – efter Danske Folkepartis vurdering – forkerte beslutning om at sløjfe morgenafgangen fra Brande mod Herning kl. 7.13, mens Venstres Kristian Jensen ønskede at høre ministerens holdning til, at Arriva midt i et skoleår vælger at aflyse toget mellem Vejle-Brande-Herning med afgang kl. 7.13 fra Brande og gerne ville vide, om ministeren ville bede Arriva om en forklaring på aflysningen.

Til det første svarer Benny Engelbrecht, at Arrivas køreplan er en følge af genudbuddet i 2017-2019 og den bagvedliggende politiske aftale af 9. juni 2017 om genudbud af togtrafikken i Midt- og Vestjylland m.v., som også Dansk Folkeparti er en del af, mens svaret til Kristian Jensen lyder, at køreplanerne for hele den danske togtrafik følger de køreplanskifter, som Banedanmark har fastsat, og at der ingen direkte sammenhæng er mellem køreplansskifter og skoleår.

For så vidt angår konsekvenserne af ændringen har ministeren bedt Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen undersøge mulighederne for at genindsætte både afgangen fra Brande mod Herning kl. 07:13 og afgangen fra Thyregod mod Vejle kl. 06:50, men svaret giver ikke udsigt til en snarlig genindsættelse af de to myldretidstog mellem Struer og Vejle.

Læs mere i næste uges udgave af Brande Bladet.

Politik

Skriv en kommentar

Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.

Onlineavis

Annoncer

Annoncer

  • Sommerfest i Drantum
    Sommerfest i Drantum
  • Troens Ord
    Troens Ord
  • Brande
    Brande
  • Give Møbler
    Give Møbler
  • Søby Brunkulsmuseum
    Søby Brunkulsmuseum
  • Henning Nielsen
    Henning Nielsen
  • Din Tandlæge
    Din Tandlæge
  • Cut 31
    Cut 31

    Kalender

    22 jul.

    Sommerfest i Troens Ord med Claus Møller

    Arrangør: Troens Ord
    Sted: Troens Ord, Højmarksvej 22, Brande
    23 jul.

    Sommerfest i Troens Ord med pas. Arnbjørn Hågensen

    Arrangør: Troens Ord
    Sted: Troens Ord, Højmarksvej 22, Brande
    23 jul.

    Sommerfest i Troens Ord med Jørgen Jørgensen

    Arrangør: Troens Ord
    Sted: Troens Ord, Højmarksvej 22, Brande
    24 jul.

    Sommerfest i Troens Ord med pas. Jens Garnfeldt

    Arrangør: Troens Ord og Tetiana Maksymova
    Sted: Troens Ord, Højmarksvej 22, Brande
    24 jul.

    Sommerfest i Troens Ord med pas. Jens Garnfeldt

    Arrangør: Troens Ord
    Sted: Troens Ord, Højmarksvej 22, Brande

    Online Avisarkiv

    Læs alle udgaverne af vores trykte avis

    Avisarkiv

    Tilmeld nyhedsbrev

    Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder på mail.