Gå til hovedindhold

Indtægt fra naturgassalg fordeles over ti år

At kommunerne bliver holdt i et jernhårdt økonomisk greb af staten er senest blevet tydeliggjort i forbindelse med de kuldsejlede forhandlinger om en reform af den kommunale udligningsordning, men heller ikke pengene fra salget af et fælleskommunalt ejet naturgasselskab kan kommunerne disponere frit over.

4. juli sidste år indgik HMN I/S en aftale om at sælge HMN Naturgas A/S til SEAS-NVE og Eniig. Handlen blev efter konkurrencemyndighedernes godkendelse effektueret 30. november, og salget udløste en milliard kroner til fordeling mellem ejerkommunerne (interessenterne).

Ikast-Brande Kommunes andel af salgssummen udgør 14,46 millioner kroner, et beløb kommunen kan vælge mellem at få udbetalt på to forskellige måder: Enten skal der betales en straks-statsafgift på 60 procent af beløbet, hvorefter de resterende knap 5,8 millioner kan puttes i kommunekassen, eller også kan kommunen nøjes med at give afkald på 20 % af beløbet og få de resterende godt 11,5 millioner udbetalt over ti år i lige store årlige rater.

Eftersom Ikast-Brande Kommunes likviditet er god, anbefalede teknik- og stabsdirektør Kenneth Jensen, at man valgte den sidste løsning med ti årlige udbetalinger á 1.156.800 kroner, og den anbefaling tilsluttede økonomi- og planudvalget sig på sit møde forleden.

Rent regnskabsteknisk forbedres Ikast-Brande Kommunes budget for 2018 på den måde med 14.460.000 kroner, mens afgiften på de 20 % først skal afregnes i slutningen af 2019.

Politik

Skriv en kommentar

Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.

Onlineavis

Annoncer

Annoncer

  • Give Møbler
    Give Møbler
  • camp 31
    camp 31
  • Søby Brunkulsmuseum
    Søby Brunkulsmuseum
  • Søby Brunkulsmuseum
    Søby Brunkulsmuseum
  • Søby Brunkulsmuseum
    Søby Brunkulsmuseum
  • Henning Nielsen
    Henning Nielsen
  • Biomar
    Biomar
  • Troens Ord
    Troens Ord
  • Sommerfest i Drantum
    Sommerfest i Drantum

    Kalender

    01 aug.

    Sommerfest i Drantum

    Arrangør: Bestyrelsen for Drantum Forsamlingshus
    Sted: Sportspladsen i Drantum
    11 aug.

    Drop-in Alpha med Troens Ord

    Arrangør: Troens Ord
    Sted: Storegade 24, Brande
    18 aug.

    ASC audit Biomar

    Arrangør: Biomar A/S
    Sted: Biomar Mylius-Erichsensvej 35 i Brande
    19 aug.

    AUC audit Biomar

    Arrangør: Biomar A/S
    Sted: Biomar Mylius-Erichsensvej 35 i Brande
    20 aug.

    ASC audit på Biomar i Brande

    Arrangør: Biomar A/S
    Sted: Biomar Mylius-Erichsensvej 35 i Brande

    Online Avisarkiv

    Læs alle udgaverne af vores trykte avis

    Avisarkiv

    Tilmeld nyhedsbrev

    Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder på mail.