Gå til hovedindhold

Indsamlede over 70.000 til nødhjælpsarbejde

Weekendens sogneindsamling resulterede i mindst 70.000 kr. samlet Folkekirkens Nødhjælps arbejde.

Søndag var 98 frivillige på gaden i Ikast-Brande Kommune for at samle ind til Folkekirkens Nødhjælps arbejde. Ifølge kommunekoordinator Hans Jørgen Hansen gav det mindst 70.000 kr. til at bringe håb til verdens mest udstødte.

- Det er dejligt at opleve, at danskere fortsat vil være med til at bringe håb til de mennesker i verden, for hvem det ser allermest håbløst ud. Folkekirkens Nødhjælp arbejder ud fra, at man vil hjælpe de allermest udsatte. Det er så lidt udfordret i disse år, hvor den danske stats bistandspolitik bygger på, hvor det bedste fremmer danske interesser at yde bistand. For at vi i Folkekirkens Nødhjælp stædigt kan blive ved at støtte de svageste, er vi nødt til at have et stærkt folkeligt bagland, der også støtter økonomisk. Det oplever vi i den årlige sogneindsamling, siger Hans Jørgen Hansen, der selv er lokal indsamlingsleder i Engesvang sogn.

Han medgiver, at de 70.000 kroner er noget lavere end indsamlingen sidste år, da der blev indsamlet 119.339 kroner i kommunen.

- Der er to naturlige forklaringer: vejret og MobilePay. Indbetalinger til MobilePay bliver ikke registreret i det lokale sogn. Flere og flere betaler digitalt, og det er kun kontanter, vi kan tælle i de lokale sogne. Desuden har vi i år haft dårligt vejr på indsamlingsdagen. Man indsamlere beslutter sig først på selve dagen, og når det er glat som i år, vælger flere at blive hjemme, siger Hans Jørgen Hansen og tilføjer:

- Det er fuldstændig afgørende for vores indsamling, hvor mange mennesker vi har på gaden. Folk vil gerne give, lige som de plejer. Men mange bliver skuffet, når vi ikke har indsamlere nok, siger kommunekoordinatoren.

Han oplyser, at de indberetninger, han har modtaget fra de enkelte sogne lyder på god stemning om end lidt kolde fingre.

- I Ejstrupholm fortalte indsamlingslederen, at det var meget populært med varm kaffe og te, da indsamlerne kom tilbage. Men nogle af indsamlerne havde også nået at tage to ruter, siger Hans Jørgen Hansen, som fra sit eget sogn også beretter om indsamlere, der kæmpede trods løbende næser og stive fingre.

- Jeg havde fået en indsamler, som flyttede fra byen for 12-15 år siden. Jeg tildelte ham en rute på den gade, han i sin tid boede på. Det skulle jeg ikke have gjort. Han faldt i snak med alle mulige mennesker på ruten, så han blev derude i tre og en halv time. Heldigvis var der suppe til ham, da han kom tilbage til sognehuset, siger Hans Jørgen Hansen.

Det er dog ikke i alle sogne, der er indsamling med indsamlingsbøsser. I Klovborg Sogn har man tradition for at gå en sognemarch, hvor deltagernes stargebyr går til Folkekirkens Nødhjælp. I år var der knap 20 deltagere, som forcerede sjap og søle - og endda gladeligt betalte for det.

Indsamlingsresultaterne for de enkelte sogne i Ikast-Brande Kommune:

Brande-Skærlund-Uhre: 5149 kr.
Ejstrup: 8035 kr.
Engesvang: 10.047 kr.
Ikast-Faurholt: 18793 kr.
Fonnesbæk: 12.962 kr.
Gludsted-Hampen: 7850 kr.
Isenvad: 5216 kr.
Klovborg: 995 kr. (sognemarch)

I Blåhøj, Bording og Nørre Snede var der ingen indsamling.

Lokalnyt

Skriv en kommentar

Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.

Onlineavis

Annoncer

Annoncer

  • Give Møbler
    Give Møbler
  • Troens Ord
    Troens Ord
  • Søby Brunkulsmuseum
    Søby Brunkulsmuseum
  • camp 31
    camp 31
  • Henning Nielsen
    Henning Nielsen
  • Søby Brunkulsmuseum
    Søby Brunkulsmuseum
  • Sommerfest i Drantum
    Sommerfest i Drantum
  • Biomar
    Biomar
  • Søby Brunkulsmuseum
    Søby Brunkulsmuseum

    Kalender

    01 aug.

    Sommerfest i Drantum

    Arrangør: Bestyrelsen for Drantum Forsamlingshus
    Sted: Sportspladsen i Drantum
    11 aug.

    Drop-in Alpha med Troens Ord

    Arrangør: Troens Ord
    Sted: Storegade 24, Brande
    18 aug.

    ASC audit Biomar

    Arrangør: Biomar A/S
    Sted: Biomar Mylius-Erichsensvej 35 i Brande
    19 aug.

    AUC audit Biomar

    Arrangør: Biomar A/S
    Sted: Biomar Mylius-Erichsensvej 35 i Brande
    20 aug.

    ASC audit på Biomar i Brande

    Arrangør: Biomar A/S
    Sted: Biomar Mylius-Erichsensvej 35 i Brande

    Online Avisarkiv

    Læs alle udgaverne af vores trykte avis

    Avisarkiv

    Tilmeld nyhedsbrev

    Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder på mail.