Gå til hovedindhold

Ikke ordentlighed, kære byråd….

Nej, det er ikke i orden, at et byrådsflertal hen over sommeren kører en proces for en lukning af børnepasningen i Kernehuset ved Blåhøj Skole, fokuseret på en besparelse på 714.000 kr. senere reduceret til 619.000 - men hvor det nu - efter at beslutningen om at lukke Kernehuset er truffet, har vist sig kun at udløse en besparelse på kun 69.000 kr. – altså omkring en tiendedel.

Vildledende argumentation

Dette fokus på den først angivne og store besparelse, hvorom tallene blev gengivet journalistisk i den skrevne presse og i læserbreve og var at finde på kommunens egen hjemmeside, har formentlig påvirket opfattelsen ikke bare hos os, som bor i området, men hos menigmand i kommunen i almindelighed til at tænke: Det lyder dyrt nok at have både børnehave og skole i Blåhøj! En opfattelse, der primært er skabt på vildledende tal.

Det kan byrådet simpelthen ikke være bekendt! Har man haft det behov at skabe en stemning ude i kommunen for dette og måske flere efterfølgende ”lukketiltag” i Blåhøj?

Det er jo ikke, fordi der ikke har været stillet tvivlende spørgsmål til det realistiske i tallene 714.000 og 619.000 kr. i sparet beløb ved lukning af Kernehuset. Det er sket i flere læserbreve, i høringssvar og ved to borgermøder med politikerdeltagelse – uden at der fremkom svar eller forklaringer. Hvorfor skulle viden om dette stærkt reducerede spareudbytte på blot 69.000 kr. holdes tilbage?? Dette tal kom første til almindelige borgeres kendskab, da byrådsmedlem Henrik Kraglund ”formastede” sig til at bringe det frem og med baggrund heri at foreslå byrådet at genoptage sagen om lukning af Kernehuset.

Hej Henrik Engedahl, hvem bør undres mest?

Du, Venstres gruppeformand i byrådet, var hurtig til i et læserbrev i Brande Bladet at undres. Om det nye i tallene skriver du: ”Det har jeg godt nok svært ved at se”! Da må jeg, som mange andre undres over, at du ikke som direkte adspurgt på borgermødet den 14. august i Blåhøj Hallen der kom med de svar, som du kendte til – hvorfor ikke?

Mindst lige så påfaldende er det, at end ikke Børne- og Undervisningsudvalgets formand, Simon Vanggaard, så det som relevant at bringe de rigtige tal ind i debatten.

Efter min opfattelse af sagsforløbet er det dog samme Simon Vanggaard, som har været bannerfører for ”nedlægningspatruljen” mod både Kernehuset og Blåhøj Skole, så hvem skulle bedre kunne forklare og gøre rede for de tænkt-sparede og de alligevel ikke-sparede kroner?

Jeg synes, at både Henrik Engedahl og Simon Vanggaard, ligesom jeg, skulle rette en tak til Henrik Kraglund fordi han påtog sig ulejligheden med at forklare tallene for os, kommunens borgere!

Med lukningen af Kernehuset er første skridt taget til en deroute for Blåhøj landsbysamfundet. Det næste tab har byrådet allerede forberedt ved at stille ”klapfælden”, et nedre tal på 75 elever på skolen. En meget taktisk beslutning fra byrådets side! En beslutning som forudsigeligt risikerer at sætte gang i et frafald af børns tilmelding til skolen samt frafald af lærere- og pædagogansatte.

Er det så her, at byrådsflertallet rigtigt vil klappe i hænderne?

Peter Frandsen, Blåhøj

LÆSERBREV

Kommentarer

Indsendt af Jan Svendsen (ikke efterprøvet) den tir, 15 okt 2019 - 15:47

Steen Tøttrup skrev altså om den reelle besparelse på 69.000 kr allerede 6. september. Men i det hele taget er det endnu en sag som emmer langt væk af dårlig kommunikation.

Der må da for hulen kan opstilles et regnestykke, som alle kan forstå. Som skatteyder og vælger i kommunen mangler jeg stadig en forstålig forklaring på, hvad der gemmer sig bag de tal, der slynges rundt i luften.

Skriv en kommentar

Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.

Onlineavis

Annoncer

Annoncer

  • Sommerfest i Drantum
    Sommerfest i Drantum
  • Søby Brunkulsmuseum
    Søby Brunkulsmuseum
  • Troens Ord
    Troens Ord
  • Søby Brunkulsmuseum
    Søby Brunkulsmuseum
  • Give Møbler
    Give Møbler
  • Henning Nielsen
    Henning Nielsen
  • Troens Ord
    Troens Ord
  • Din Tandlæge
    Din Tandlæge
  • Brande
    Brande

    Kalender

    25 jul.

    Sommerfest i Troens Ord med Claus Møller

    Arrangør: Troens Ord
    Sted: Troens Ord, Højmarksvej 22, Brande
    25 jul.

    Sommerfest i Troens Ord med apost. Ella Onakoya

    Arrangør: Troens Ord
    Sted: Troens Ord, Højmarksvej 22, Brande
    26 jul.

    Sommerfest i Troens Ord med pas. Erling Laursen

    Arrangør: Troens Ord
    Sted: Troens Ord, Højmarksvej 22, Brande
    01 aug.

    Sommerfest i Drantum

    Arrangør: Bestyrelsen for Drantum Forsamlingshus
    Sted: Sportspladsen i Drantum
    11 aug.

    Drop-in Alpha med Troens Ord

    Arrangør: Troens Ord
    Sted: Storegade 24, Brande

    Online Avisarkiv

    Læs alle udgaverne af vores trykte avis

    Avisarkiv

    Tilmeld nyhedsbrev

    Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder på mail.