Gå til hovedindhold

Ikast-Brandes borgmester udpeget til bestyrelse

Ib Lauritsen

Bestyrelsen for det nye Erhvervshus Midtjylland med hovedsæde i Århus og filialer i Herning og Horsens er fundet. Blandt medlemmerne er Ikast-Brande Kommunes borgmester, Ib Lauritsen (V).

Bestyrelsen får til opgave at sikre en effektiv opgavevaretagelse, der møder virksomhedernes behov og tværkommunale prioriteringer for erhvervsudviklingen.

Formand for KKR Midtjylland, Torben Hansen, siger om det nye erhvervshus:

- Jeg glæder mig over, at vi har fået sammensat et stærkt hold til bestyrelsen for Erhvervshus Midtjylland. Nu skal bestyrelsen i arbejdstøjet, så de kan være med til at sikre, at Erhvervshuset kommer til at fungere efter hensigten, som et stærkt tværkommunalt kompetencecenter med specialiserede faglige kompetencer om virksomhedsdrift og –udvikling til gavn for de midtjyske virksomheder.

De 19 kommuner i KKR Midtjylland skal via KKR varetage en styrende rolle for erhvervshuset og udpege hovedparten af medlemmerne til erhvervshusets bestyrelse. Næstmand for KKR Midtjylland, Steen Vindum, ser frem til samarbejdet med Erhvervshus Midtjylland:

- Jeg tror på, at vi gennem det gode Midtjyske samarbejde får et stærkt og sammenhængende system i Midtjylland, hvor kommunerne og erhvervshuset arbejder sammen, i et tæt og værdiskabende samarbejde. Et samarbejde som imødekommer virksomhederne på deres behov, og derved skaber udvikling og vækst i midtjyske virksomheder og medvirker til at skabe samfundsøkonomisk vækst og arbejdspladser i Midtjylland.

Udover Ib Lauritsen består bestyrelsen for Erhvervshus Midtjylland af følgende 10 medlemmer:

- Formand udvalgsformand Søren Olesen(O), Holstebro Kommune

- Borgmester Nils Borring(S), Favrskov Kommune

- Borgmester Uffe Jensen(V), Odder Kommune

- Direktør Torben Andersen, AUBO Production A/S, indstillet af DI

- Vicepresident Ronni Madsen, M2 Film, indstillet af Dansk Erhverv

- Direktør Peer Heldgaard Kristensen, Visit Aarhus, indstillet af HORESTA

- Director Lise Berg Kildemark, Open Innovation, ARLA Foods, indstillet af Landbrug & Fødevarer.

- Rektor Brian Bech Nielsen, Aarhus Universitet

- Formand for LO Aarhus Ole Vagn Christiansen, indstillet af LO og FTF

- Et medlem udpeget af Regionsrådet i Region Midt, som udpeges på regionsrådsmøde d. 19. december, samt en observatør fra Erhvervsministeriet.

Erhvervshusets ydelser skal være tilgængelige for alle virksomheder med behov for specialiseret vejledning og dermed understøtte erhvervslivet og vækst og udvikling i hele Danmark. Erhvervshusene skal endvidere fungere som fysiske knudepunkter i erhvervsfremmesystemet og sikre adgang til de højt specialiserede statslige ordninger.

Der etableres i alt 6 erhvervshuse i landet med særskilte bestyrelser og 6 filialer som led i et nyt nationalt erhvervsfremmesystem, der skal træde i kraft den 1. januar 2019.

 

Politi

Skriv en kommentar

Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.

Onlineavis

Annoncer

Annoncer

  • Takkeannonce
    Takkeannonce
  • Kirkekontoret
    Kirkekontoret
  • Give Møbler
    Give Møbler
  • Kræftens Bekæmpelse
    Kræftens Bekæmpelse
  • Camp35
    Camp35
  • Ældre Sagen
    Ældre Sagen
  • BGU
    BGU

    Kalender

    10 sep.

    På tur til Indien. Foredrag med Hanne Folmer og Svend Erik Hansen

    Arrangør: Kræftens Bekæmpelse Ikast-Brande
    Sted: Ruskjærholm, Ruskærvej 19, Bording
    18 sep.

    Fredagscafe i Ældre Sagen med Ole Tang

    Arrangør: Ældre sagen i Brande
    Sted: Brande Hallerne hal C
    26 sep.

    Gospel workshop med Ole Jørgensen i Brande Kirke

    Arrangør: Menighedsrådet Brande Kirke
    Sted: Brande Kirke

    Online Avisarkiv

    Læs alle udgaverne af vores trykte avis

    Avisarkiv

    Tilmeld nyhedsbrev

    Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder på mail.