Gå til hovedindhold

Ikast-Brande Kommune tæt på innovationspris

Jens Anton Rasmussen

Ikast-Brande Kommunes Børne- og Familieafdeling var med i slutspurten om publikumsprisen ved Center for Offentlig Innovations årlige konference onsdag d. 5. maj.

Kommunen var indstillet til prisen for en innovation, som har sikret hutigere, smidigere og mere inddragende indsats til udsatte børn og familier.

Kort fortalt har Børne- og Familieafdelingen skabt en ny praksis, hvor kommunens interne samarbejdspartnere ikke længere sætter sig til tasterne og formulerer skriftlige underretninger, når de bliver bekymret for et barns trivsel og udvikling.

I stedet vil eksempelvis en lærer, som har en bekymring for et barn eller en ung, invitere familien med til et underretningsmøde i Børne- og Familieafdelingen. På mødet fremlægges bekymringer mundtligt, der tages noter på tavlen, aftales næste skridt – og til sidst tager socialrådgiveren et billede af noterne på tavlen, som journaliseres på barnets sag.

Den nye praksis sikrer, at familien og læreren hurtigt kan komme i kontakt med socialrådgiveren, og ved at minimere skriftlighed i processen, er der skabt et hurtigere flow for familien, og skabt bedre mulighed for inddragelse af familien. Sammen med andre tiltag i et frikommuneprojekt, har den nye praksis reduceret tiden, der går, fra bekymring til indsats med 72%.

Ikast-Brande Kommune var nomineret til publikumsprisen sammen med store organisationer, som bl.a. Københavns Kommune og Region Midtjylland, og det blev Københavns Kommune, som løb med prisen efter en spændende afstemning.

Børne- og familiechef Anton Rasmussen (bill.) er glad for den positive opmærksomhed, nomineringen har medført:

- Vi bestræber os hver dag på at sikre en hurtig og smidig hjælp til udsatte børn og unge, og vi er glade for, at vi med den nye praksis har fundet et ”fast track”, som sikrer hurtigere hjælp og mere inddragelse af familierne, udtaler han.

Man kan se en lille film, der beskriver den nye, kommunale fremgangsmåde ved at klikke her

Lokalnyt

Skriv en kommentar

Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.

Onlineavis

Annoncer

Annoncer

  • Din Tandlæge
    Din Tandlæge
  • Cut 31
    Cut 31
  • Troens Ord
    Troens Ord
  • Sommerfest i Drantum
    Sommerfest i Drantum
  • Henning Nielsen
    Henning Nielsen
  • Søby Brunkulsmuseum
    Søby Brunkulsmuseum
  • Give Møbler
    Give Møbler
  • Brande
    Brande

    Kalender

    22 jul.

    Sommerfest i Troens Ord med Claus Møller

    Arrangør: Troens Ord
    Sted: Troens Ord, Højmarksvej 22, Brande
    23 jul.

    Sommerfest i Troens Ord med pas. Arnbjørn Hågensen

    Arrangør: Troens Ord
    Sted: Troens Ord, Højmarksvej 22, Brande
    23 jul.

    Sommerfest i Troens Ord med Jørgen Jørgensen

    Arrangør: Troens Ord
    Sted: Troens Ord, Højmarksvej 22, Brande
    24 jul.

    Sommerfest i Troens Ord med pas. Jens Garnfeldt

    Arrangør: Troens Ord og Tetiana Maksymova
    Sted: Troens Ord, Højmarksvej 22, Brande
    24 jul.

    Sommerfest i Troens Ord med pas. Jens Garnfeldt

    Arrangør: Troens Ord
    Sted: Troens Ord, Højmarksvej 22, Brande

    Online Avisarkiv

    Læs alle udgaverne af vores trykte avis

    Avisarkiv

    Tilmeld nyhedsbrev

    Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder på mail.