I aften kåres Danmarks bedste maskot

Lupus

Foto: FCM.

Siden slutningen af februar har maskotterne for 8 danske sportshold kæmpet i fantasifulde discipliner for at få afklaret, hvem der fortjener titlen "Danmarks bedste maskot".

Indfangning af streakere, løbecykelræs, t-shirtkast, quiz og hækkeløb, alt sammen iført fuld mundering, har været blandt udfordringerne, som har sorteret de deltagende maskotter fra en efter en.

Tilbage står nu de tre finalister, heriblandt FC Midtjyllands Lupus. Indeni ulven fra Herning befinder der sig en svensker fra Brande, den 42-årige familiefar Daniel Öberg, der ved siden af jobbet som indmad i Lupus er ansat hos Bestseller.

Uge efter uge har han i kamp med bl.a. McAnders fra Randers, Ditlev Dunk fra Næstved og Svante fra Køge holdt sig fri af de to bundplaceringer, der udløser en elimineringsdyst, men i sidste uge endte han næstsidst.

Det betød en dyst på kølle og bat mod Nanok fra Brøndby, der havde stået i samme situation to gange tidligere. Her viste Lupus dog ingen nåde, men sendte med to fuldtræffere Nanok hjem til vestegnen.

I aftenens finale, som sendes på DR3, står Lupus overfor Theodor fra AaB og Poul van Gog fra GOG.

Vært i programmet, som sendes kl. 21, er Thomas Skov.

Tilføj kommentar

VIP annoncer

Annoncer

Bannerannonce Rahbek VVS ApS

Få de lokale nyheder fra Brande på Facebook

Kommende arrangementer

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder på mail.

Onlineavis

Brande Jul