Gå til hovedindhold

Hvornår lukker lufthavnen?

Af Knud Gaarn-Larsen. Kristendemokrat i Viborg Kommune

Det er med beklagelse, at jeg igen må konstatere en måned med nedgang i antal brugere af Midtjyllands Lufthavn i Karup. Specielt trist fordi det ikke er den første – og desværre nok heller ikke den sidste – måned med nedgang i en lufthavn på vej mod lukning.

Ser man på lufthavnens hjemmeside, så fanges blikket af tre gode tilbud på charterrejser. Problemet er, at kun et af de tre tilbud eksisterer - de to andre har ikke eksisteret i halvandet år!

For et par år siden satte bestyrelsen med borgmester H.C. Østerby i spidsen sig for at udarbejde en visionsplan. Fint nok. Problemet er bare, at den plan aldrig blev lavet. Nu ser ”planen” ud til at være, at man lade ejerkommunerne betale et stedse større bidrag – til man kan lukke!

På trods af klimadebat ser danskernes rejselyst ud til at blive større og større. Det totale antal flyrejsende ud af Jylland stiger stadig. Der burde altså være muligheder. På den nyligt afholdte feriemesse glimrede Midtjyllands Lufthavn ved sit fravær.

Det var daværende borgmester i Herning, N.O. Hansen, der for alvor fik sat lufthavnen på landkortet og opdateret den, så den kunne håndtere trafik til udlandet. Nu lader det til, at ejerkommunernes borgmestre lader stå til. Holstebros borgmester H.C. Østerby, der er formand, peger på, at DAT – selskabet der beflyver ruten – er den store skurk. Tidligere har SAS og senere Cimber Air drevet lufthavnen, uden at det gav underskud. Nu er bestyrelsen imod at lade DAT overtage driften. Selv driver de lufthavnen med underskud og sender regningen videre til skatteborgerne i deres kommune.

Jeg har et forslag: Indfør resultatløn til lufthavnens direktør og bestyrelse! Eller måske endnu bedre – skift dem ud mod nogen, der er villige til at arbejde aktivt for at sikre Midtjyllands Lufthavns fremtid!

LÆSERBREV

Skriv en kommentar

Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.

Onlineavis

Annoncer

Annoncer

  • Sommerfest i Drantum
    Sommerfest i Drantum
  • Brande
    Brande
  • Din Tandlæge
    Din Tandlæge
  • Troens Ord
    Troens Ord
  • Søby Brunkulsmuseum
    Søby Brunkulsmuseum
  • Give Møbler
    Give Møbler
  • Henning Nielsen
    Henning Nielsen

    Kalender

    22 jul.

    Sommerfest i Troens Ord med Claus Møller

    Arrangør: Troens Ord
    Sted: Troens Ord, Højmarksvej 22, Brande
    23 jul.

    Sommerfest i Troens Ord med pas. Arnbjørn Hågensen

    Arrangør: Troens Ord
    Sted: Troens Ord, Højmarksvej 22, Brande
    23 jul.

    Sommerfest i Troens Ord med Jørgen Jørgensen

    Arrangør: Troens Ord
    Sted: Troens Ord, Højmarksvej 22, Brande
    24 jul.

    Sommerfest i Troens Ord med pas. Jens Garnfeldt

    Arrangør: Troens Ord og Tetiana Maksymova
    Sted: Troens Ord, Højmarksvej 22, Brande
    24 jul.

    Sommerfest i Troens Ord med pas. Jens Garnfeldt

    Arrangør: Troens Ord
    Sted: Troens Ord, Højmarksvej 22, Brande

    Online Avisarkiv

    Læs alle udgaverne af vores trykte avis

    Avisarkiv

    Tilmeld nyhedsbrev

    Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder på mail.