Gå til hovedindhold

Hvor blev troværdigheden af?

Kratlund

Vi har siden sommeren 2020 været en del af processen omkring vindmølleprojektet Kratlund. Undervejs har vi desværre flere gange oplevet det velkendte fænomen: “Vi siger ét – men gør noget andet.”

Vi har mødt politikere med gode intentioner, men hvor handlingerne ikke fulgte med. Vi har set bagsiden af det politiske spil i kommunen på tæt hold. Det har til tider været uskønt.

Når man bliver part i et vindmølleprojekt, opdager man hurtigt, hvor kompliceret processen er. Her vil vi skitsere nogle få af de oplevelser, hvor der har været langt mellem ord og handling.

Lokal aftale om opstilling af vindmøller

Kommunen lavede for år tilbage en aftale, der skulle give naboer til vindmøller bedre vilkår. Intentionen var god – det er vi ikke i tvivl om – men virkeligheden blev en anden.
Aftalen viste sig i praksis at blive et benspænd af dimensioner.

Allerede fra starten gjorde vi politikerne opmærksomme på problemerne. De medgav, at aftalen burde revideres hurtigst muligt. Dette var før valget i 2021.

Alligevel fastholdt både borgmester Ib Lauridsen og Kasper Pauli, at igangværende projekter – herunder Kratlund – skulle fortsætte under den gamle aftale. En ny aftale skulle kun gælde fremtidige projekter.

Da Kratlund-projektet senere blev sat på pause i foråret 2025, ændrede udmeldingerne sig. Pludselig gjaldt de tidligere løfter kun, hvis der var politisk flertal. Det er svært ikke at konkludere, at man skifter holdning efter behov.

Lokal opbakning?

Borgmesteren har flere gange sagt, at der kun opstilles møller, hvis der er lokal opbakning.

Vi har gennemført en underskriftsindsamling inden for fem kilometers radius af det planlagte projekt. 537 borgere skrev under på, at de ikke ønskede projektet. Samtidig smuldrede den politiske opbakning.

Der var i foråret 2025 flere muligheder for, at borgmesteren kunne stå ved sit ord og få projektet stoppet.

Vi må konkludere, at borgmesteren har skiftet mening.

 

Vi er klar

Vi har flere gange tilbudt vores hjælp med input til, hvordan en ny lokal aftale om opstilling af vindmøller kan strikkes sammen – det arbejde, som alle før valget i 2021 var enige om, var vigtigt.

Det har man ikke ønsket at benytte sig af, og arbejdet er stadig ikke igangsat, men henstår til næste byråd.

Men skulle man også på dette punkt få lyst til at skifte mening og benytte sig af vores hjælp, så er vi klar.

Med venlig hilsen

Bestyrelsen i Kratlund-gruppen
Aage og Margit Nielsen, Finn og Ina Bøgedal, Torben og Britta Rosenkilde

LÆSERBREV

Skriv en kommentar

Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.

Onlineavis

Annoncer

Annoncer

  • Give Møbler
    Give Møbler
  • Foreningen Norden
    Foreningen Norden
  • Brande Brillecenter
    Brande Brillecenter
  • Troens Ord
    Troens Ord
  • Blåhøj El
    Blåhøj El
  • Biomar
    Biomar
  • camp 32
    camp 32

    Kalender

    11 aug.

    Drop-in Alpha med Troens Ord

    Arrangør: Troens Ord
    Sted: Storegade 24, Brande
    18 aug.

    ASC audit Biomar

    Arrangør: Biomar A/S
    Sted: Biomar Mylius-Erichsensvej 35 i Brande
    19 aug.

    AUC audit Biomar

    Arrangør: Biomar A/S
    Sted: Biomar Mylius-Erichsensvej 35 i Brande
    20 aug.

    ASC audit på Biomar i Brande

    Arrangør: Biomar A/S
    Sted: Biomar Mylius-Erichsensvej 35 i Brande
    20 aug.

    Foreningen Norden arrangerer tur til Hvidsten kro

    Arrangør: Foreningen Norden
    Sted: Afgang fra N. I. Møllers plads.

    Online Avisarkiv

    Læs alle udgaverne af vores trykte avis

    Avisarkiv

    Tilmeld nyhedsbrev

    Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder på mail.