Gå til hovedindhold

Hvad er problemet egentlig med Kærshovedgård?

Henrik Engedahl

Det spørgsmål forsøgte jeg for nogle uger siden at svare på hos Rotary i Brande. Her får I en slags referat.

Beboerne på Udrejsecenter Kærshovedgård har for de flestes vedkommende et blakket ry og en plettet fortid med mange og lange fængselsstraffe bag sig. De bevæger sig helt frit i nærområdet og tværs gennem Bording by. Med 220 beboere er der naturligvis nogle, der har svært ved at opføre sig, som man burde. Jeg skal spare jer for detaljer og trælse fortællinger.

Hen over dagen er det typisk 40-50 personer, der tager toget til og fra Bording Station. Det fylder faktisk meget i vores lille by. Var det i Brande, ville et tilsvarende antal svare til omkring 150 personer til og fra Brande Station – hver dag!

Én ting er, hvilke konkrete ting vores ”gæster” kan finde på, men ligeså slemt er den bekymring, trafikken af udviste kriminelle giver anledning til hos bordinggenserne. For tanken bliver hurtigt til: ”Pas nu på … hvad kan der ske?”. Vi lokale indretter os efter det, og de mest bekymrede begrænser sig selv i deres bevægelser rundt i deres egen by. Det er naturligvis helt urimeligt.

Er der en løsning?
Vi gør, hvad vi kan for at ”råbe op” de steder, hvor driften af udrejsecenteret styres og besluttes. Det bedste bud fra mit besøg i Brande er stadig at finde en meget lille ø, med langt til land – og så i øvrigt fortsætte arbejdet for, at flest muligt forlader landet hurtigst muligt, sådan som de er dømt til i retten.

Så længe man ikke inden for lovens rammer kan låse dørene til udrejsecenteret, må det være vejen. Mens vi venter på bedre tider, gør vi, hvad vi kan lokalt for at gøre det så trygt som muligt: tryghedsvagter i gaderne fra morgen til aften, øget patruljering fra politiet, alarmsystemer hos virksomheder og borgere … og meget mere. Det er trist, at det er nødvendigt, men noget må vi jo gøre for at færrest muligt skal føle utryghed.

Lidt refleksion

Lidt tankevækkende er det, at når jeg, som på turen til Brande, kommer mere end 20 kilometer væk fra Bording, så er indsigten i, hvad udrejsecenteret reelt er for noget, ret begrænset. Det er ofte kun forsimplede overskrifter og håbløse påstande, der flyver rundt på Facebook og lignende. Men det er nok naturligt, at det, man ikke oplever tæt på, får man heller ikke sat sig dybere ind i.

Så ikke et ondt ord om Brande fra mig – det er billedet alle vegne. Også derfor dette lange skriv.

Det var en stor glæde at kunne bruge en hel time hos Rotary Brande, hvor der var stor interesse og nysgerrighed i, hvad jeg havde at fortælle. Jeg tog hjem med en fornemmelse af, at forståelsen for situationens alvor i området omkring udrejsecenteret blev større.

Udrejsecenteret er for alvorligt til, at jeg bare kan tie stille og ”håbe, at det går”.

Tak for invitationen til Rotary Brande.

Lokalnyt

Skriv en kommentar

Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.

Onlineavis

Annoncer

Annoncer

  • Biomar
    Biomar
  • Foreningen Norden
    Foreningen Norden
  • Brande Brillecenter
    Brande Brillecenter
  • Give Møbler
    Give Møbler
  • Søby Brunkulsmuseum
    Søby Brunkulsmuseum
  • Blåhøj El
    Blåhøj El
  • AJ Ruden
    AJ Ruden
  • camp 33
    camp 33

    Kalender

    18 aug.

    ASC audit Biomar

    Arrangør: Biomar A/S
    Sted: Biomar Mylius-Erichsensvej 35 i Brande
    19 aug.

    AUC audit Biomar

    Arrangør: Biomar A/S
    Sted: Biomar Mylius-Erichsensvej 35 i Brande
    20 aug.

    ASC audit på Biomar i Brande

    Arrangør: Biomar A/S
    Sted: Biomar Mylius-Erichsensvej 35 i Brande
    20 aug.

    Foreningen Norden arrangerer tur til Hvidsten kro

    Arrangør: Foreningen Norden
    Sted: Afgang fra N. I. Møllers plads.
    20 aug.

    Owen awten i Blåhøj

    Arrangør: En række butikker og foreninger i Blåhøj
    Sted: På pladsen ved Blåhøj El og Häbels Catering, Buelundvej i Blåhøj

    Online Avisarkiv

    Læs alle udgaverne af vores trykte avis

    Avisarkiv

    Tilmeld nyhedsbrev

    Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder på mail.