Gå til hovedindhold

Husker du vor skoletid???

Husker du? – Dette spørgsmål vil med garanti blive stillet mange gange på lørdag, hvor omkring 550 tidligere elever og lærere mødes for at fejre Dalgasskolens 50-års jubilæum med fest i Brande Hallerne.

På lørdag kommer Dalgasskolen til at stå i festens tegn, når omkring 550 tidligere elever og lærere mødes for at fejre skolens 50-års jubilæum, der markeres med åbent hus fra kl. 14.00 til 17.00 og efterfølgende fest i Brande Hallerne, hvor hallens personale og en stab af frivillige hjælpere er parate til at give gæsterne en festlig aften.
-Vi er glade for, at så mange fra fjern og nær har meldt sig til festen. Gæsterne kommer fra det ganske land, ja endda helt fra Canada og flere af dem han sikkert ikke set skolen, siden de forlod den. Vi håber også, at rigtig mange af byens borgere vil aflægge skolen et besøg på dagen, så vi kan få lov til at vise vores moderne skole frem, siger skolens sekretær Anette Andersen, der har modtaget de mange tilmeldinger til festen. I den forbindelse kommer hun med en praktisk opfordring til gæsterne om at parkere f.eks. ved hallerne, da det kniber med parkeringspladser ved selve skolen.
-Så kan gæsterne gå en tur gennem midtbyen og få lejlighed til at nyde malerierne fra Street Art, siger hun.
Mange frivillige hjælpere
Normalt genlyder Brande Hallerne af idrætsaktiviteter, men på lørdag står hallernes faste personale samt omkring 50 frivillige hjælpere fra Brande Old Boys og Brande Håndbold Klub klar til at skabe nogle gode rammer, så de omkring 550 gæster ved skolejubilæet får en dejlig aften.
Festen holdes i hal B, hvor gæsterne får serveret en 3-retters menu tilberedt på stedet af en kok, der er hyret til lejligheden. Vi kan afsløre, at kokken tilbereder en del af menuen på fire store grill opstillet til dagen, mens de frivillige hjælpere vil sørge for servering af mad og drikke. Efter middagen bliver der mulighed for en svingom til live-musik, men mon ikke også, der dagen igennem, bliver rig lejlighed til at gense gamle skolekammerater og genopfriske minder og venskaber fra skoletiden.
I skrivende stund har halinspektør Sigurd Kristensen og hans stab travlt med at få knyttet alle trådene og gjort hallen parat til de mange gæster. – Vi er parate og glæder os til festen, der med garanti bliver sjov – og så tager vi det lidt som en generalprøve på festen til oktober, hvor Præstelundskolen fejrer 60-års jubilæum , siger Sigurd Kristensen.

Lokalnyt

Skriv en kommentar

Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.

Onlineavis

Annoncer

Annoncer

  • Give Møbler
    Give Møbler
  • Brande
    Brande
  • Din Tandlæge
    Din Tandlæge
  • Sommerfest i Drantum
    Sommerfest i Drantum
  • Cut 31
    Cut 31
  • Søby Brunkulsmuseum
    Søby Brunkulsmuseum
  • Troens Ord
    Troens Ord

    Kalender

    01 aug.

    Sommerfest i Drantum

    Arrangør: Bestyrelsen for Drantum Forsamlingshus
    Sted: Sportspladsen i Drantum
    18 aug.

    ASC audit Biomar

    Arrangør: Biomar A/S
    Sted: Biomar Mylius-Erichsensvej 35 i Brande
    19 aug.

    AUC audit Biomar

    Arrangør: Biomar A/S
    Sted: Biomar Mylius-Erichsensvej 35 i Brande
    20 aug.

    ASC audit på Biomar i Brande

    Arrangør: Biomar A/S
    Sted: Biomar Mylius-Erichsensvej 35 i Brande
    26 sep.

    Gospel workshop med Ole Jørgensen i Brande Kirke

    Arrangør: Menighedsrådet Brande Kirke
    Sted: Brande Kirke

    Online Avisarkiv

    Læs alle udgaverne af vores trykte avis

    Avisarkiv

    Tilmeld nyhedsbrev

    Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder på mail.