Lige som alle andre danskere sad jeg foran fjernsynet i den forløbne uge og så statsminister Mette Frederiksen kigge os alle sammen i øjnene - og lukke Danmark.

-Det er jo undtagelsestilstand, sagde jeg til hunden, der brummede og rullede rundt på ryggen for at blive kløet på maven. Det gjorde jeg så. For statsministeren havde ikke forbudt os at klø vores hunde på maven. Endnu.

Dagen efter dukkede fru Frederiksen op igen - strammede yderligere op - og nu er grænserne også blevet lukket. Det er alvorligt det her.  - Det er irriterende, sagde en tysk kvinde til tv. Hun og gemalen var på vej til antikvitetsmesse i Rødekro, men blev nægtet adgang til kongeriget. Op gennem historien har den slags adgangsforbud ikke bremset tyskerne, men forleden virkede det.- Irriterende, sagde kvinden, men hende og manden vendte køleren mod syd og kørte hjem. Altså: Nye tider i Europa.

Men ingen kan være i tvivl om, at corona-virus er farlig. Danmark er i absolut undtagelsestilstand. Og ét er sygdommen og hebredsrisicierne. Noget helt andet er de økonomiske konsekvenser, der vil komme i kølvandet på alle de sanktioner, der er sat i værk. Uanset hvor godt og uanset hvor velmenende regeringen vil optræde for at lindre problemer i erhvervslivet  og for danske lønmodtagere - så bliver det her en katastrofe. Afhængig af hvor lang en periode, krisen kommer til at vare, vil den kræve uhyre omkostninger. Det vil tage lang tid, før alle de økonomiske sår efter corona-angrebet er vokset sammen. Og hvad gør vi næste gang?

Men midt i alvoren og bekymringerne for de kommende måneder, skete der alligevel noget, som fik nationen til at lyse op. Uanset hvordan man stemmer på en valgdag, og uanset om man er rød, blå, grøn eller sort - så er det umuligt ikke at blive grebet af - og stolt over - den måde, statsministeren har tacklet problemet på. Mette Frederiksen er trådt i karakter som leder. Med en kombination af værdighed, ro, engagement, handlekraft og mod præsenterede hun befolkningen for de største indgreb, der er foretaget i danskernes hverdag siden besættelsen.

Mette Frederiksen har en enestående evne til at tale til alle, høj som lav. Og til at virke troværdig. Og til at kalde på det bedste i os. Det kan godt være, regeringen har truffet unødvendigt drastiske skridt. Det kan godt være, det var en overreaktion at lukke grænserne. Det kan godt være, det var en overreaktion at lukke den offentlige sektor. Som Mette Frederiksen selv sagde: Det er en uhyre kompleks situation. Jeg har givetvis lavet fejl, og jeg kommer givetvis til at begå flere. Men jeg vil hellere tage risikoen ved at handle end risikoen ved at lade være.

Mette Frederiksen er på vej til at blive en dansk ”mutti”. - Hold kæft, det er ledelse det der, sagde jeg til hunden. Han brummede, rullede rundt på ryggen og spjættede med benene.

Jeg tolkede hans brummen hen i retningen af ”Du har ret, hun er en stor leder. I må fortsat klø jeres hunde på maven”…..