Søndag morgen satte 43 sig i sadlen og tog med på cykelturen Hjortestien rundt, og efter en lille time i sadlen fik de forreste set hvorfor navnet er hjortestien.

En flok krondyr krydsede stien i Nørlund Plantage foran dem

Af Villy Guldbrand Jensen

Det var Harrild Hedes Venner og Focus – Ikast Avis og Brande Bladet – der havde inviteret alle interesserede på en cykeltur rundt på Hjortestien, og de fik set hvor smuk en natur vi har i kommunen, skiftende fra hede og lyng, til bakket natur omkring Boest og Nr. Snede, inden det igen flader ud på vej mod Brande og Harrild Hede.

En tur på 60 kilometer – der på forunderlig vis voksede til 70 – inden vi igen nåede Harrild Hede Naturcenter.

Måske var det afstikkeren til Thorup sø, hvor frokosten blev indtaget, der fik ruten til at vokse.

Også plads til en amatør

I invitationen stod der at det eneste det krævede var at man kunne klare 60 kilometer på en dag.

Det havde fået avisens udsendte til at finde cyklen med de smalle dæk frem fra gemmerne og møde frem til morgen kaffe og rundstykker i Harrild Hede Naturcenters smukke lokaler, hvor kaptajn Svendsen og styrmand Karl  briefede de mange fremmødte om hvordan man skal begå sig i trafikken og på ruterne.

For de fleste var det noget der sad på rygraden, men vi var en del der ikke cyklede i en klub eller i øvrigt brugte den tohjulede ret ofte, så vi sugede til os.

Og det blev der brug for!

Det viste sig ret hurtigt at smalle dæk og Hjortestien ikke var den bedste cocktail.

Der blev de første par timer kørt på smalle skovveje, grus og stenstier.

Og minsandten om ikke også der var vandhuller der fik tankerne til at gå til dyrehaven og Eremitageløbet.

- Hvornår ville den første falde i vandgraven?

Det skete dog heldigvis ikke.

Senere, da vi havde passeret Hampen sø og var på vej mod Thorup sø, skiftede belægningen til asfalt – og så kunne os der kørte på smalle dæk pludselig være med igen.

Pauser er lig

med punktering

Indtil frokostpausen havde vi undgået materielle skader, man da vi satte os på cyklerne igen var der dog der to der opdagede at de havde flade dæk, og så måtte mekanikertemaet i aktion.

Efter få minutters ekstra pause gik det mod bakkerne i Boest og derfra over Krondal til Yvonnes sten, tæt på Rørbæk sø, hvor der blev tid til at tage et holdfoto.

Nu begyndte man at kunne mærke benene.

De mange bakker trak tænder ud.

Jeg havde cyklet mange kilometer ved siden af en dame på skovstierne og kunne ikke forstå at jeg skulle træde til for at følge hende.

Hun havde også en cykel med smalle dæk.

Det var først da vi startede op efter en pause jeg hørte en lyd fra hendes cykel og opdagede hun havde hjælpemotor.

Kaffe ved Rørbæk sø

Sidste pause inden turen retur til Harrild Hede Naturcenter blev gjort ved Rørbæk sø, hvor Benny Pedersen og Ellen Hansen igen stod klar med deres madvogn og serverede brød, frugter og kaffe.

Og der var brug for at fylde depoterne op, for den sidste tur hjemad i strid modvind var turens største udfordring.

Hvis ikke for andre – så for avisens udsendte.

Selvom underlaget nu var som skabt for en cykel med smalle dæk, var det en sej tur at cykle de sidste 18 kilometer hjemad, og det var en sand fornøjelse at der var to VM-kampe og US Golf i fjernsynet søndag aften.

Og hvad lærte en

bladsmører så af turen?

Jeg lærte at man for det første ikke skal køre i løbesko der er åbne foroven – speciel ikke når det regner.

Og at det heller ikke er en god ide at cykle i hvide shorts.

De skifter farve undervejs.

Og at man skal sørge for at have luft nok i dækkene.

Og et regnslag havde nok også været en god ide.

Og så havde alle de andre en cykelhjelm på.

Resultat? Jeg var den eneste der fik vådt hår da den enlige byge på turen faldt!

Men bortset fra det – så kan jeg kun anbefale alle at tage Hjortestien.

Er du ikke trænet cyklist, så tag den med ro, og nyd de mange naturoplevelser du får, og oplev nogle ruter, stier og veje du ikke normalt bevæger dig ud på.