Gå til hovedindhold

Harmonikasammenstød på Omfartsvejen

OPDATERET Onsdag morgen blev en hel stribe biler involveret i et trafikuheld på Omfartsvejen, som var spærret i en times tid. Kl. 07.50 overholdt en 26-årig kvinde ikke sin ubetingede vigepligt, da hun kørte frem for fuldt stop fra Ejstrupholmvej-rampen og direkte ind i siden på en lastbil ført af en 41-årig mand fra Herning. Den temmelig chokerede kvinde returnerede til sin arbejdsplads, mens lastbilchaufføren fortsatte kørslen en kilometers penge mod syd, inden han trak ind til siden.
Det medførte kraftig kødannelse på stedet, hvilket en anden lastbilchauffør, en 35-årig mand fra Ansager overså. Han kørte derfor op bag i en bil ført af en 41-årig mand fra Aulum. Hans bil blev skubbet op bagi en bil ført af en 61-årig mand fra Vildbjerg, som fortsatte op bagi endnu en bil med en 34-årig mand fra Børkop bag rattet. Som om det ikke var nok blev en modkørende bil ført af en 35-årig mand fra Randbøl også involveret i uheldet, formentlig p.g.a. vragrester på kørebanen.
Føreren af den ene personbil, en Citroën C1, sad teknisk fastklemt. Han klagede over nakkesmerter og blev derfor frigjort fra køretøjet og kørt til sygehuset i Herning med politieskorte.
Indsatsleder Per Andreasen oplyser, at man var færdig med frigørelses- og oprydningsarbejdet efter ca. en time, hvorefter Omfartsvejen igen kunne åbnes for trafik.

Politi

Skriv en kommentar

Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.

Annoncer

Annoncer

  • Muren
    Muren
  • Konfirmation 2026
    Konfirmation 2026
  • Sogneaften
    Sogneaften
  • BGU
    BGU
  • Uge 16
    Uge 16
  • Give Møbler
    Give Møbler
  • Markedsdag i Skarrild
    Markedsdag i Skarrild
  • Uhre Kirke
    Uhre Kirke

    Online Avisarkiv

    Læs alle udgaverne af vores trykte avis

    Avisarkiv

    Kalender

    21 apr.

    Generalforsamling i Gavlforeningen Muren

    Arrangør: Gavlforeningen MUREN
    Sted: Smagshuset, Ågade, Brande
    22 apr.

    Sogneaften med Daniel Rye i Filskov Kirke

    Arrangør: Blåhøj og Filskov kirker
    Sted: Filskov Kirke
    22 apr.

    Spil sammen aften i Uhre Kirke

    Arrangør: Uhre Menighedsråd og sognepræst Anne Dolmer
    Sted: Uhre Kirke
    16 maj.

    Loppemarked i Drantum Forsamlingshus

    Arrangør: Drantum Forsamlingshus
    Sted: Drantum Forsamlingshus
    26 sep.

    Gospel workshop med Ole Jørgensen i Brande Kirke

    Arrangør: Menighedsrådet Brande Kirke
    Sted: Brande Kirke

    Tilmeld nyhedsbrev

    Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder på mail.