Gå til hovedindhold

Har du stadig 1000-kronesedler og ældre seddelserier liggende - Så fortvivl ikke

Penge

Af Peder Fenger

Siden den 31. maj 2025 har dine gamle 1000-kronesedler og ældre seddelserier været ugyldige i butikkerne og din lokale bank. Men fortvivl ikke – pengene er ikke tabt endnu. Du har frem til 31. maj 2026 til at få dem byttet, hvis du er villig til at tage en tur ud af byen.

Det er slut med at bruge de gamle sedler, når du handler i butikkerne eller indsætter dem i hæveautomaten i bl.a. Brande. Men Nationalbanken har åbnet en dør på klem for de borgere, der ikke nåede at tømme madrassen eller sparegrisen inden tidsfristen sidste år.

Kun tre steder i landet

Hvis du ligger inde med sedler, der blev ugyldige efter maj 2025, kan de nu kun indløses tre steder i hele Danmark. Nationalbanken har nemlig indgået et samarbejde med betalingsinstituttet FOREX, som har oprettet særlige kasser i deres butikker i Aarhus, Odense og København. I København er det (Nørre Voldgade), Aarhus (Banegårdspladsen 20 og Odense (Rosengårdcentret)

Sådan gør du:

Husk dokumentation: Det er ikke bare at møde op med en stak sedler i hånden. På grund af hvidvaskreglerne er der strenge krav til indløsningen:

Fysisk fremmøde: Du skal selv møde op. Du kan ikke sende pengene med posten eller bede naboen gøre det for dig.

Elektronisk blanket: Inden du kører hjemmefra, skal du udfylde en blanket elektronisk på forexvaluta.dk og printe den ud. Den må ikke udfyldes i hånden.

Legitimation: Husk altid billedlegitimation.

Kontant eller konto: Som privatperson kan du få op til 5.000 kr. udbetalt i nye, gyldige kontanter. Beløb over 5.000 kr. bliver overført direkte til din bankkonto.

Tiden løber frem til 31. maj 2026

Muligheden for at indløse sedlerne på disse tre steder er tidsbegrænset. Indleveringsstederne holder åbent frem til og med den 31. maj 2026. Det betyder, at du har muligheden lidt endnu til at få dem indløst hos Nationalbankens partnere.

Har man virksomhed, gælder de samme regler, dog vil beløbet her altid blive overført direkte til virksomhedens konto.

Så hvis du finder en glemt kuvert med 1000-kronesedler under oprydningen, er det altså i Aarhus, det sker – men husk at tjekke åbningstider og krav på hjemmesiden, før du sætter dig i bilen.

Fakta:

Hvad: Indløsning af 1000-kronesedler og ældre seddelserier (ugyldiggjort efter 31. maj 2025).

Hvor: FOREX i Aarhus, Odense og København.

Deadline: 31. maj 2026.

Husk: Elektronisk udfyldt blanket og billedlegitimation.

Læs mere:

 www.forexvaluta.dk.

Lokalnyt

Skriv en kommentar

Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.

Onlineavis

Annoncer

Annoncer

  • camp 32
    camp 32
  • Give Møbler
    Give Møbler
  • Biomar
    Biomar
  • Troens Ord
    Troens Ord
  • Søby Brunkulsmuseum
    Søby Brunkulsmuseum

    Kalender

    08 aug.

    Søby Marked

    Arrangør: Søby Brunkuls Museum
    Sted: Søby Brunkulsmuseum, Brunkulsvej 29, Søby, Henring
    11 aug.

    Drop-in Alpha med Troens Ord

    Arrangør: Troens Ord
    Sted: Storegade 24, Brande
    18 aug.

    ASC audit Biomar

    Arrangør: Biomar A/S
    Sted: Biomar Mylius-Erichsensvej 35 i Brande
    19 aug.

    AUC audit Biomar

    Arrangør: Biomar A/S
    Sted: Biomar Mylius-Erichsensvej 35 i Brande
    20 aug.

    ASC audit på Biomar i Brande

    Arrangør: Biomar A/S
    Sted: Biomar Mylius-Erichsensvej 35 i Brande

    Online Avisarkiv

    Læs alle udgaverne af vores trykte avis

    Avisarkiv

    Tilmeld nyhedsbrev

    Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder på mail.