Skip to main content

Handelsstanden bakker op om FrivilligBørs

Når RemisenBrande tirsdag d. 14. maj lægger lokaler til den første FrivilligBørs i Ikast-Brande Kommune, bliver det med opbakning fra Brande handelsstandsforening efter princippet "bytte bytte købmand".
- I handelsstandsforeningen har vi haft et tæt samarbejde med Frivilligcenteret i forbindelse med at skabe positiv opmærksomhed omkring ledige butikslokaler i Storegade. Frivilligcenteret og de lokale foreninger har benyttet lokalerne til cafédebatter og markedsføring af deres aktiviteter.
Vi har brug for at være i tæt dialog med borgerne i Brande og skabe mere liv i midtbyen. Frivilligcenteret har også brug for en tæt dialog med borgerne i Brande, og foreningerne har været glade for at få et udstillingsvindue på den trafikerede Storegade.
På den måde har vi byttet tjenester til alles fordel og fik samtidigt markedsført de ledige butikslokaler i Storegade 11C, som nu er udlejet med et nyt koncept for Brande. Det resultat kunne vi ikke være mere glade for, udtaler citychef Thomas Juul og fortsætter:
- Projektet har skabt nye samarbejdspartnere og aktiviteter for midtbyen, som er med til at flytte byen i den rigtige retning. Det er min opfattelse at Brande har brug for værktøjer til at styrke sammenholdet og inspiration til at udvikle byen. Vi er alle sammen enige om, at et styrket Brande med et stærkt netværk giver bedre samhandel og sammenhængskraft.
Men jeg tror at nogle ideer og ressourcer går spildt i Brande, fordi mange ikke ved hvordan de skal formidle tilbuddene og behovet. Dette håber vi bliver lettere med oprettelsen af FrivilligBørsen. Og samarbejdet stopper ikke her: Vi håber på at kunne udvikle et kalenderværktøj for byen til gavn for alle foreninger og arrangører i 7330 Brande i fremtiden.
- Som forretningsdrivende bliver vi motiveret af ’noget for noget’ -princippet. Her kan vores virksomheder styrke deres lokale engagement og sociale ansvarlighed med FrivilligBørsen. Med dette værktøj kan vi nå bredere ud, både som modtager og udbyder af en frivillig tjeneste.
Vi håber på at dette tilbud giver os mulighed for at prøve nye ting af og få inspiration til at udvikle vores forretning – uden at det koster mere, end vi kan undvære, afrunder citychefen, som ønsker FrivilligBørsen den bedst tænkelige start.

Lokalnyt

Skriv en kommentar

The content of this field is kept private and will not be shown publicly.

Annoncer

Annoncer

  • 50
    50
  • Bents Tæpper
    Bents Tæpper
  • Foreningsside
    Foreningsside
  • sport
    sport

    Kalender

    13 Dec.

    Juleudstilling hos Aaskov Design

    Arrangør: Aaskov Design ved Gitte Frahm Aaskov
    Sted: Aaskov Design, Dr. Arendsvej 6, Brande
    14 Dec.

    Juletræsfest i Brande Kirke og Sognegård

    Arrangør: Arne Holst-Larsen og "Juletræslauget"
    Sted: Brande Kirke og Sognegården
    17 Dec.

    Ekstraordinær generalforsamling Blåhøj Energiselskab

    Arrangør: Blåhøj Energiselskab
    Sted: Blåhøj Energiselskab, Sdr. Ommevej 38, Blåhøj
    05 Jan.

    Nytårskur i Aktivitetscentret Brande

    Arrangør: Aktivitetsrådet Brandlundparken
    Sted: Brandlundparken i Brande
    23 Jan.

    Koncert i Drantum Forsamlingshus ed The Mukherjee Development

    Arrangør: Bestyrelsen Drantum Forsamlingshus
    Sted: Drantum Forsamlingshus

    Onlineavis

    Tilmeld nyhedsbrev

    Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder på mail.