Gå til hovedindhold

Halvdelen af besparelsen på turismen forsvinder

Lars Andresen

Først på året fik en beskæring af det årlige kommunale tilskud til Ikast-Brande Turistforening med en halv million kroner medlemmerne til at nedlægge foreningen. Nu tyder meget på, at Ikast-Brande Kommunes besparelse reelt kun bliver på det halve.

I hvert fald skal Erhvervs-, vækst- og bosætningsudvalget, som turismeindsatsen henhører under, på sit møde torsdag behandle et ønske fra VisitHerning om at få forhøjet Ikast-Brande Kommunes bidrag med 250.000 kroner.

På mødet får udvalget besøg af Visit Hernings direktør, Mette Gottlieb, samt Alex Nielsen, der er formand for Turistforeningen for Herning, Ikast-Brande og Omegn, som foreningen tog navneforandring til efter indgåelsen af samarbejdet med nabokommunen.

Duoen lægger op til, at Ikast-Brande Kommunes betaling for at deltage i samarbejdet skal forhøjes fra 650.000 kroner til 900.000 kroner, og dermed er halvdelen af den kommunale besparelse, der fik den daværende bestyrelse til at anbefale medlemmerne en nedlæggelse af turistforeningen i Ikast-Brande, pist væk.

Lars Andresen (bill.) var som formand for Ikast-Brande Turistforening med til at anbefale en nedlæggelse af foreningen på baggrund af, at Ikast-Brande Kommune besluttede at nedsætte tilskuddet til turistarbejdet fra 1.150.000 kroner til de 650.000 kroner. Han er ikke videre imponeret:

- Det er fuldstændig vanvittigt at forhøje beløbet. Hvad får vi for det? Jeg håber da, at man er så fornuftig at sige nej, lyder det utvetydigt fra den forhenværende formand for den nu nedlagte turistforening.

- Hvis de dengang havde kunnet undvære 250.000 kroner om året, så kunne vi have kørt det videre i de to år, uddyber han med henvisning til, at kommunerne af staten er blevet pålagt at indgå større tværkommunale samarbejder om turismen fra 2021.

Politik

Skriv en kommentar

Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.

Annoncer

Annoncer

  • Drantum Loppemarked
    Drantum Loppemarked
  • Norden forårstur
    Norden forårstur
  • Årets Brandit
    Årets Brandit
  • camp 20
    camp 20
  • Udendørs gudstjeneste
    Udendørs gudstjeneste
  • Uhre Kirke
    Uhre Kirke
  • MES
    MES
  • Takkeannonce
    Takkeannonce
  • Brande Golfklub
    Brande Golfklub

    Online Avisarkiv

    Læs alle udgaverne af vores trykte avis

    Avisarkiv

    Kalender

    16 maj.

    Loppemarked i Drantum Forsamlingshus

    Arrangør: Drantum Forsamlingshus
    Sted: Drantum Forsamlingshus
    20 maj.

    Foreningen Norden arrangerer tur til museum Flugt og Fil sø

    Arrangør: Foreningen Norden
    Sted: Afgang fra N. I. Møllers plads.
    24 maj.

    Pinsemorgen ved Uhre Kirke den 24. maj kl. 6.00

    Arrangør: Menighedsrådet i Uhre Kirke
    Sted: Uhre Kirke
    25 maj.

    Udendørs gudstjeneste ved Remisen

    Arrangør: Kirkerne i Brande
    Sted: Remisen, Remisevej 1, 7330 Brande
    27 maj.

    Borgermøde om Gennembruddet

    Arrangør: Arbejdsgruppen bag Gennembruddet
    Sted: Remisen, Remisevej 1, 7330 Brande

    Tilmeld nyhedsbrev

    Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder på mail.