Efter sidste års afstikker til RemisenBrande p.g.a. sammenfaldet med 2. pinsedag var menighedsrådets Grundlovsmøde i år tilbage i vante rammer i Præstegårdshaven.

Årets grundlovstaler var forfatteren Jens Christian Grøndahl, som naturligt nok kredsede om begrebet demokrati:

- Jeg kom til at tænke på et ubehageligt spørgsmål: Hvad nu hvis demokratiet ikke er kommet for at blive, funderede forfatteren.

"Demokrati begynder med, at vi anerkender hinandens forskelle" og "det er stadig en demokratisk ret at være uenig" lød et par af hans øvrige pointer.

Hele integrationsspørgsmålet fik også et par ord med på vejen:

- Hvis man ikke vil verdsligheden,  ytringsfriheden og ligheden mellem kønnene, så bør man selvfølgelig spørge sig selv, om man ikke ville befinde sig bedre i Mellemøsten, sagde Jens Chr. Grøndahl, der også forholdt sig kritisk til, at man som del af en minoritet på forhånd vælger at placere sig i en offerrolle.

- Hele integrationsdebatten kan i virkeligheden koges ned til synet på  kvinders og mænds forhold til hinanden - når vi er blevet enige om det, finder vi nok også ud af resten, mente forfatteren, der også stillede sig kritisk overfor de sociale platformes væsentlige andel i forråelsen af debatkulturen og #metoo-bevægelsens udvikling til en offentlig folkedomstol:

- Det er som om hundrede års landvindinger er uden betydning, sagde han med direkte adresse til de feminister, der bruger kræfterne på at skabe ligestilling på direktionsgangene frem for i ghettoerne.