Gå til hovedindhold

Granitskulptur reddet på målstregen

Næsten alle byrådsmedlemmerne fra Brande tog ordet, da byrådet mandag skulle tage endelig stilling til spørgsmålet om fremtiden for den granitskulptur, som frem til sidste sommer stod foran hovedindgangen til plejecenteret Engparken på Vejlevej.

Granitskulpturen blev i overskud, da man tog fat på at udvide Engparken, og da den skulle transporteres væk, lykkedes det ovenikøbet entreprenøren at beskadige skulpturen godt og grundigt. Oveni skulle byggeudvalget have givet udtryk for, at de ikke ønskede skulpturen tilbage, selvom den har stået foran Engparken siden indvielsen i 1999.

Formanden for Kultur- og fritidsudvalget, Helle Mathiasen (V), kunne bl.a. oplyse, at erstatningsdelen, som ellers har været uafklaret, nu er på plads:

- Entreprenøren har vedkendt sig ansvaret, oplyste udvalgsformanden, som også så frem til input til en fremtidig placering af skulpturen fra såvel Engparkens personale, Engparkens Venner, Brande City og alle andre med interesse for skulpturen.

Skulpturen var i sin tid en gave fra Anne Margrethe Willemsen, der testamenterede et beløb til kunstnerisk udsmykning af Engparken inden sin død.

Læs mere om debatten om granitskulpturens fremtid i næste uges udgave af Brande Bladet.

Politik

Skriv en kommentar

Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.

Onlineavis

Annoncer

Annoncer

  • Troens Ord
    Troens Ord
  • Brande
    Brande
  • Give Møbler
    Give Møbler
  • Henning Nielsen
    Henning Nielsen
  • Søby Brunkulsmuseum
    Søby Brunkulsmuseum
  • Din Tandlæge
    Din Tandlæge
  • Sommerfest i Drantum
    Sommerfest i Drantum

    Kalender

    22 jul.

    Sommerfest i Troens Ord med Claus Møller

    Arrangør: Troens Ord
    Sted: Troens Ord, Højmarksvej 22, Brande
    23 jul.

    Sommerfest i Troens Ord med pas. Arnbjørn Hågensen

    Arrangør: Troens Ord
    Sted: Troens Ord, Højmarksvej 22, Brande
    23 jul.

    Sommerfest i Troens Ord med Jørgen Jørgensen

    Arrangør: Troens Ord
    Sted: Troens Ord, Højmarksvej 22, Brande
    24 jul.

    Sommerfest i Troens Ord med pas. Jens Garnfeldt

    Arrangør: Troens Ord og Tetiana Maksymova
    Sted: Troens Ord, Højmarksvej 22, Brande
    24 jul.

    Sommerfest i Troens Ord med pas. Jens Garnfeldt

    Arrangør: Troens Ord
    Sted: Troens Ord, Højmarksvej 22, Brande

    Online Avisarkiv

    Læs alle udgaverne af vores trykte avis

    Avisarkiv

    Tilmeld nyhedsbrev

    Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder på mail.