År 2024 skriver vi nu. Det betyder også, at jeg har deltaget i byrådsarbejdet i 2 år, og dermed også halvdelen af min periode på de nuværende 4 år.

Det har været en spændende tid, men det kræver, at man ikke bare læner sig tilbage, men går konstruktivt ind i de forskellige forhandlinger med både en positiv og et negativ syn på sagsbehandlingen.

Det der er vigtigt for mig er, at der ikke bliver ført sognerådspolitik, men at man ser på kommunen som en helhed. Vi undgår ikke, at vi møder den form for kampe i byrådet, da man jo kæmper for netop det område man er valgt i. Ja selvfølgelig lytter jeg selv til borgerne på Højderyggen, men det må i min politiske optik ikke overskygge andre områder af kommunen, da sognerådspolitik mange gange er spildt økonomi. Et meget vigtigt tiltag, kan måske blive en økonomisk dyr løsning. Måske vil nogen ikke stemme for et nødvendigt forslag, uden at bytte med deres eget politiske forslag, som måske kun er godt i et enkelt område af kommunen, og som vi igen senere måske skal spare væk i budgetforhandlinger.

(Et godt eksempel med springvand)

Som byrådsmedlem, befinder man sig i et samfund, der stiller nye krav til det at samarbejde. Af den simple årsag, at de udfordringer vi står overfor, bliver mere og mere komplekse. Ingen kan løse udfordringerne selv. Kommunen kan ikke.  Markedet kan ikke. Organisationerne/foreningerne kan ikke, og borgerne kan ikke. For mig, er gennemsigtigheden, både i forhold til borgerne, virksomhederne, og vores institutioner/foreninger vigtig. Samt at alle bliver hørt og kan få indflydelse i afgørelserne.

Det er vigtigt for mig, at kommunens ansatte også bliver indraget, at vi lytter til hvad de oplever i dagligdagen og dermed agerer ud fra de oplysninger som medarbejderne fremlægger. Det, for også at kunne afhjælpe medarbejdernes gode indsats på alle områder. Dårlig medarbejdertrivsel er ikke fremtidens løsning. Det skaber sygefravær, dygtige medarbejdere der forlader jobbet, og som i sidste ende resulterer i ekstreme udgifter. Udgifter, som vi ellers har behov for på fremtidens velfærdsteknologi, i kommunens medarbejderstab og til at forbedre vores skoler og uddannelser, og i den grad også indsatser på børn-unge og familieområdet.

Jeg brugte meget af det første år som byrådsmedlem ”i lære”. Jeg har deltaget i rigtig mange møder omkring de emner der arbejdes med på tværs i de kommunale udvalg.

Jeg mener, at pligten som politikker er, at man kan agere ud fra korrekte oplysninger, og ja også at se kritisk på de forslag der fremlægges. Der er mange dystre billeder for fremtiden. Særlig omkring fremtidens ældrepolitik og vores sundhedsvæsen. Flere personer ender i psykiatrien, og mange store udgifter løber løbsk og i en forkert retning. Jeg mener ikke at vi skal give op, men i stedet kæmpe for, stille spørgsmål og komme med nye forslag til, hvordan vi i fællesskab kan bevare kommunens og landets nuværende standard. Eller endnu mere fordelagtigt - at forbedre dem.

Min holdning er, at man når man er valgt som borgernes repræsentant, virkelig skal sætte sig ind i de mange tilsendte forslag der er til behandling hver måned. Det kræver enorm meget tid. Gør man ikke det, kan man jo stille sig selv spørgsmålet: Hvor meget indflydelse har du som byrådspolitiker? Er det direktørerne og forvaltningen på områderne, der bestemmer det hele? Vi politikere er jo lægsfolk, og måske også mindre uddannede, men hvordan ville et samfund se ud hvis kun akademikere styrede landet? Jeg selv, har en lang livserfaring indenfor forskellige virksomheder. Derfor vil jeg, i min politiske periode, hjælpe borgerne – unge som ældre, ansatte, personer der er kommet i klemme mellem bøvl og bureaukrati, institutioner og foreninger, således jeg kan være med til at præge værdi-sætningen sammen med alle, i et samarbejde med kommunens dygtige administrationsmedarbejdere.

Bruno Ostenfeldt Jensen

Byrådsmedlem, Nye Borgerlige

Ikast-Brande Kommune