Gå til hovedindhold

Give fik en knuser

Onsdag var det på nær en enkelt dag præcis 4 år siden, at Brandes og Gives bedste fodboldhold for første gang i årtier krydsede klinger.
Dengang endte det med en knusende sikker Give-sejr på 4-0, og aftenens kamp endte med nøjagtig samme cifre, blot med modsat fortegn.
Lokalopgøret havde fået tilsat en ekstra dimension, da de 2 tidligere BIF-anførere Jonny Bjørnsholm og Jakob Andersen for første gang optrådte i grønne trøjer på Brande Stadion. Det samme skulle Rasmus Langelund have gjort, men 2 gule kort i Gives forudgående kamp mod Ikast KFUM kostede den tidligere Brande-spiller deltagelsen i opgøret p.g.a. karantæne.
Brande åbnede klart bedst, mens Give virkede ramt på selvtilliden efter 2 etmålsnederlag og desuden savnede et par stamspillere. Tættest på kom hjemmeholdet, da Thomas Lund efter 19 minutter gled fri på en dyb stikning fra Nicolai Skov og fandt Patrick S. Nielsen med en tværaflevering i feltet, men hans afslutning endte i sidenettet.
Efter 31 minutter headede Jonas Østergaard Christian Gasbjergs fine indlæg på stolpen, og bedst som det talstærke publikum trods chancer på samlebånd til hjemmeholdet havde indstillet sig på en målløs første halvleg, tog indskiftede Søren Antonsen sagen i egne støvler.
Mens alle andre inklusive Give-keeperen ventede på, at dommeren skulle fløjte for frispark mod Andreas Thomsen, udnyttede Søren Antonsen, at spillet fik lov at fortsætte og sparkede bolden i nettet ved roden af den ene stolpe.
5 minutter efter pausen blev det 2-0, da samme Søren Antonsen fik tacklet bolden videre til samme Andreas Thomsen efter endnu en dyb stikning fra Nicolai Skov. Midt i halvlegen blev Andreas Thomsen for anden kamp i træk dobbelt målscorer, da han udnyttede Jonas Østergaards aflevering efter fortjeneste - såmænd efter endnu en stikning fra Nicolai Skov, som forinden havde erobret bolden fra sin tidligere holdkammerat, Jonny Bjørnsholm.
Et par minutter senere måtte Brandes Christoffer Nielsen til afkøling i 10 minutter, mens Gives forsvarskrumtap Brian Sølund temmelig uforståeligt slap uden følgestraf, da han helt umotiveret sparkede Jonas Østergaard ned bagfra 10 minutter før tid i ren frustration.
Tyske Rainer Spaude blev aftenens 4. hjemmebanedebutant, da han 3 minutter før tid afløste Thomas Lund, som helt fortjent blev klappet ud af banen efter en stor kamp, og 2 minutter senere var det så Jakob Andersens tur til at se gult for et frispark mod allestedsnærværende Nicolai Skov.
Og bedst som tiden var ved at løbe ud, gjorde Jonas Østergaard det til 4-0, da han i det 3. minut af tillægstiden fik lov at drible rundt på kanten af målfeltet.
Eneste skuffelse for hjemmeholdet, der ser ud til at have gennemført et succesrigt generationsskifte på rekordtid, var indsatsen fra fanklubben CZU, som i 2. halvleg måtte se sig overdøvet af en håndfuld 10-årige knægte - og et par kanonslag.

Sport

Skriv en kommentar

Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.

Onlineavis

Annoncer

Annoncer

  • Henning Nielsen
    Henning Nielsen
  • Søby Brunkulsmuseum
    Søby Brunkulsmuseum
  • Din Tandlæge
    Din Tandlæge
  • Cut 31
    Cut 31
  • Give Møbler
    Give Møbler
  • Sommerfest i Drantum
    Sommerfest i Drantum
  • Troens Ord
    Troens Ord
  • Brande
    Brande

    Kalender

    22 jul.

    Sommerfest i Troens Ord med Claus Møller

    Arrangør: Troens Ord
    Sted: Troens Ord, Højmarksvej 22, Brande
    23 jul.

    Sommerfest i Troens Ord med pas. Arnbjørn Hågensen

    Arrangør: Troens Ord
    Sted: Troens Ord, Højmarksvej 22, Brande
    23 jul.

    Sommerfest i Troens Ord med Jørgen Jørgensen

    Arrangør: Troens Ord
    Sted: Troens Ord, Højmarksvej 22, Brande
    24 jul.

    Sommerfest i Troens Ord med pas. Jens Garnfeldt

    Arrangør: Troens Ord og Tetiana Maksymova
    Sted: Troens Ord, Højmarksvej 22, Brande
    24 jul.

    Sommerfest i Troens Ord med pas. Jens Garnfeldt

    Arrangør: Troens Ord
    Sted: Troens Ord, Højmarksvej 22, Brande

    Online Avisarkiv

    Læs alle udgaverne af vores trykte avis

    Avisarkiv

    Tilmeld nyhedsbrev

    Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder på mail.