Gå til hovedindhold

Garagebrand på Gl. Thyregodvej

Søndag kl. 11.43 blev de lokale brandfolk fra Falck kaldt ud til en bygningsbrand på Gl. Thyregodvej.

Her var der udbrudt brand i en fritliggende garage, der tidligere er blevet anvendt til værksted.

Indsatsleder Leon Nielsen fra Brand & Redning MidtVest forklarer, at brandfolkene koncentrerede indsatsen om udvendig slukning, ikke mindst fordi spærene begyndte at give sig med deraf følgende risiko for ned- eller sammenstyrtning.

Selve branden var ikke så voldsom, men da der er tale om en gammel bygning, blev der ikke taget nogen chancer, uddyber han.

Brandfolkene kunne i øvrigt ikke nøjes med en enkelt tur til Gl. Thyregodvej søndag: kl. 20.37 måtte de afsted for anden gang, da branden var blusset op igen. Garagen er bl.a. opført af nogle gamle jernbanesveller, der er stillet på højkant, forklarer Leon Nielsen, så det brændte stadig indeni murværket i den ene ende af garagen.

Derfor måtte noget af muren brydes ned, så man kunne komme ind til de sidste ildlommer og få dem slukket.

Mandag morgen havde politiet ikke afsluttet de tekniske undersøgelser, men Leon Nielsen oplyser, at der ikke var nogen aktivitet i garagen, så han har ikke noget bud på en mulig brandårsag.

Politi

Skriv en kommentar

Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.

Onlineavis

Annoncer

Annoncer

  • De Lokale i Uhre
    De Lokale i Uhre
  • AFTRYK
    AFTRYK
  • Give Møbler
    Give Møbler
  • Kirkekontoret
    Kirkekontoret
  • Brande Billard
    Brande Billard
  • Vesterlund Friplejehjem
    Vesterlund Friplejehjem
  • De Lokale i Uhre
    De Lokale i Uhre
  • camp43
    camp43

    Kalender

    23 okt.

    Fredagscafe i Ældre Sagen

    Arrangør: Ældre sagen i Brande
    Sted: Brande Hallerne hal C
    23 okt.

    AFTRYK - en fejring af fællesskabet

    Arrangør: Brande City
    Sted: Brandes kommende Kulturhus, Storegade 30, Brande
    25 okt.

    Koncert med SAXOPATHS

    Arrangør: Eunjiin Dey
    Sted: Brande Kirke
    30 okt.

    Fredagscafe i Sognegården

    Arrangør: Anders Kjærgaard
    Sted: Sognegården i Brande
    31 okt.

    De Lokale i Uhre holder åbent hus

    Arrangør: De Lokale i Uhre
    Sted: 15 forskellige steder i Uhre. Se annonce i uge 44

    Online Avisarkiv

    Læs alle udgaverne af vores trykte avis

    Avisarkiv

    Tilmeld nyhedsbrev

    Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder på mail.