Gå til hovedindhold

Fyldt ”Sommerferiebus” drog ud i sommerlandet...

Mandag morgen kunne Jytte og Kristian Frydensbjerg køre fra Brande i en bus fyldt med 48 glade pensionister, der havde tilmeldt sig parret populære 4-dages tur til Sjælland.
Mandag morgen var der ekstra meget liv på N. I. Møllers Plads, det var nemlig dagen, hvor Frydensbjergs Turist- og Bustrafik med Jytte og Kristian Frydensbjerg i spidsen, indledte deres traditionsrige 4-dages sommertur for byens pensionister. Det var helt tydeligt, at de 48 gæster havde set frem til dagen, der blev indledt i solskin og med højt humør.
Præcis klokken 08.30 rullede bussen med de glade sommergæster ud fra parkeringspladsen for at sætte kursen mod Fyn, hvor brunchen skulle nydes på Monarch i Nyborg. Herefter gik turen til Sorø, hvor man skulle besøge Klosterkirken og Akademiet. Derfra gik turen gennem det sjællandske til Sørup Herregård ved Ringsted, hvor indkvarteringen og aftensmaden ventede. Tirsdag formiddag skulle man besøge Skjoldnæsholm med Sporvejsmuseet, her nød man også frokosten, inden der var tid til shopping i Ringsted by.
Onsdag gik turen til Næstved, hvor gæsterne fik fri til rundtur på egen hånd et par timer. Herefter blev der budt på en lille rundtur i omegnen blandt andet til Karrebæksminde og Gavnø. Undervejs blev der serveret eftermiddagskaffe med kringle på ”De hvide Svaner” ved Karrebæksminde. Torsdag går turen atter hjem til Brande, undervejs serveres en 2-retters menu og kaffe på Heise Kro. Under opholdet på Sørup Herregård kunne gæsterne hver morgen nyde en stor morgenbuffet, mens der om aftenen blev budt på en 3-retters menu.
Siden 2004 har Jytte og Kristian Frydensbjerg holdt denne sommertradition i hævd – og før den tid, var de drivkræfterne bag ”Sommerferiebussen” – begge dele meget populære tilbud, som der altid er stor rift op.
Kristian Frydensbjerg udtaler, at han er meget glad for, at så mange igen i år havde lyst til at tage med på turen, men samtidig er han ked af at måtte sige nej til nogle, som gerne ville have været med i den fyldte bus.

Lokalnyt

Skriv en kommentar

Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.

Onlineavis

Annoncer

Annoncer

  • Give Møbler
    Give Møbler
  • Troens Ord
    Troens Ord
  • Sommerfest i Drantum
    Sommerfest i Drantum
  • Søby Brunkulsmuseum
    Søby Brunkulsmuseum
  • Brande
    Brande
  • Din Tandlæge
    Din Tandlæge
  • Cut 31
    Cut 31

    Kalender

    01 aug.

    Sommerfest i Drantum

    Arrangør: Bestyrelsen for Drantum Forsamlingshus
    Sted: Sportspladsen i Drantum
    18 aug.

    ASC audit Biomar

    Arrangør: Biomar A/S
    Sted: Biomar Mylius-Erichsensvej 35 i Brande
    19 aug.

    AUC audit Biomar

    Arrangør: Biomar A/S
    Sted: Biomar Mylius-Erichsensvej 35 i Brande
    20 aug.

    ASC audit på Biomar i Brande

    Arrangør: Biomar A/S
    Sted: Biomar Mylius-Erichsensvej 35 i Brande
    26 sep.

    Gospel workshop med Ole Jørgensen i Brande Kirke

    Arrangør: Menighedsrådet Brande Kirke
    Sted: Brande Kirke

    Online Avisarkiv

    Læs alle udgaverne af vores trykte avis

    Avisarkiv

    Tilmeld nyhedsbrev

    Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder på mail.