Gå til hovedindhold

To formænd gennem 30 år

Golf

Brande Golfklub kan i år fejre sit 30 års jubilæum. Sidste år markerede man at det var 30 år siden der blev holdt stiftende generalforsamling, men i år er det 30 år siden at de første seks huller blev etableret

Af Villy Guldbrand Jensen

Klubbens første formand er nu 83-årige Kurt Bach, der i 2013 blev afløst af den nuværende formand Jette Skott Kristensen.

Vi har sat de to i stævne på golfbanens terrasse, for at høre lidt om hvad det vil sige at være formand for en golfklub og hvordan man holder liv i en forening der har 10 til 12 mand på lønningslisten og har omkring 750 medlemmer.

Golfbanen er ejet af Anna og Aage Petersens Fond – stifterne af Brandtex, Brandes store tekstilvirksomhed gennem flere generationer.

- Vi er meget opmærksomme på at der skal se ordentligt ud, både indenfor og udenfor på banerne, for så tror vi på at vore gæster kommer igen, fortæller Jette Skott Kristensen, der ikke lægger skjul på at det er dyrt at drive en golfklub i dag.

Alene vores maskinpark er god for langt over en million og de dyre gødningspriser og diesel priser kan vi også mærke, men jeg tør godt garantere at vi også er her om 10 år.

Her indskyder Kurt Bach: - Vi satte os ned for mange år siden og lavede en beregning over hvor mange penge der var sat i baner, maskiner og bygninger, og her nåede vi et beløb på 38 millioner kroner.

- Ja vi kunne godt bruge et par hundrede medlemmer mere, lyder det fra den nuværende formand Jette Skott Kristensen. I dag er vi på minimum antal af medlemmer hvis vi skal holde den høje standard vi ønsker.

Begge er drevet af kærligheden til spillet med den lille hvide bold.

- Golfsporten giver nogle fantastiske oplevelser og fællesskaber hvor man lærer at vise hensyn til andre og handicapsystemet betyder at man kan spille med andre der måske er på et andet niveau, lyder det fra Jette Skott Kristensen, der bliver suppleret af Kurt Bach.

- Mine tre drenge spiller alle golf og min afdøde kone gjorde også. Det gav os nogle gode timer og oplevelser sammen.

Begge to er de enige om at golfen er med til at skabe sociale netværk, og gode muligheder for at skabe oplevelser sammen.

Det kan være på ture til andre baner eller på golfrejser.

Netop golf på rejser har Kurt Bach nydt meget af i sin tid som sælger for Brandtex.

Jeg har ofte benyttet mig af at spille golf med de personer jeg skulle sælge tøj til og jeg har oplevet at en golftur har betydet at ordren blev dobbelt så stor som forventet.

Vagtskifte i 2013

At det blev Jette der overtog formandsposten efter Kurt Bach var helt efter den ånd klubbens første formand gik til tingene på.

- Jeg havde for længst sagt, at den dag jeg fyldte 70, ville jeg stoppe som formand, fortæller Kurt Bach, og det holdt jeg fast i, men jeg var også fast besluttet på at min efterfølger skulle være på plads, og her havde jeg kigget Jette Skott Kristensen ud, og set at hun havde de evner der skulle til, og det har hun til fulde bevist.

- Du har gjort det godt, lyder det anerkendende fra klubbens første formand Kurt Bach til den nuværende Jette Skott Kristensen, der tog ”kørekortet” til golfspillet i klubben tilbage til dengang man havde det ikoniske stråtækte klubhus.

Kurt Bach tog sit kort i Juelsminde Golfklub, flere år før Brande Golfklub blev en realitet.

De første par år efter at klubben var stiftet tog medlemmerne kortet i Give Golfklub, men i 1996 kunne man indvie de første 9 huller og tre år senere kom de sidste 9 huller til, så klubben i dag råder over en 18-huls bane plus en bane med 6 huller – det man i golfsproget kalder en Par 3 bane.

Derudover er der både udslagsbane og puttebane.

Og så har Brande Golfklub uden tvivl det flotteste klubhus i kommunen.

Flot beliggende på toppen med udsigt over flere huller og lyngen der senere på året blomstrer.

 

 

Lokalnyt

Skriv en kommentar

Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.

Onlineavis

Annoncer

Annoncer

  • Takkeannonce
    Takkeannonce
  • Søby
    Søby
  • Markedstips
    Markedstips
  • Give Møbler
    Give Møbler
  • Å-ræs
    Å-ræs
  • Street Art
    Street Art
  • camp25
    camp25
  • Kunstfortælling
    Kunstfortælling
  • Hans Bertnsen
    Hans Bertnsen
  • Sankt Hans i Drantum
    Sankt Hans i Drantum
  • Lions
    Lions

    Kalender

    23 jun.

    Sankt Hans aften i Drantum

    Arrangør: Drantum Forsamlingshus
    Sted: Sportspladsen i Drantum
    26 jun.

    Street Art i Brande

    Arrangør: Brande City
    Sted: Brande Midtby
    27 jun.

    Street Art i Brande

    Arrangør: Brande City
    Sted: Brande midtby fra lyskryds til lyskryds
    27 jun.

    Street Art i og ved Sognegården

    Arrangør: Indre Mission og Menighedsrådet
    Sted: Sognegården i Brande
    27 jun.

    Kunstfortælling og koncert i Brande Kirke

    Arrangør: Brande Kirke
    Sted: Brande Kirke

    Online Avisarkiv

    Læs alle udgaverne af vores trykte avis

    Avisarkiv

    Tilmeld nyhedsbrev

    Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder på mail.