Gå til hovedindhold

Forårsrengøring af naturen

På søndag skal naturen have den helt store tur med skurebørsten.

Danmarks Naturfredningsforening, Ikast-Brande arrangerer igen i år affaldsindsamling. Indsamlingen sker i samarbejde med Ikast-Brande Kommune, og DN håber, at mange har lyst til at være med til at give naturen en hjælpende hånd.

Ikke færre end 14 steder rundt i kommunen kan man give en hånd med. Nye på listen over indsamlingssteder er bl.a. Ejstrupholm og Engesvang, og også i Boest og Krondal er man med for første gang.

DN sørger for, at indsamlingsgrupperne bliver forsynet med poser og handsker til. Affaldet skal samles sammen et sted og bliver så hentet på mandag af Ikast-Brande Kommune. Sidste år blev det til ca. 1 ton affald, og på landsplan blev der indsamlet 119,7 tons affald, bl.a. over 100.000 øl- og sodavandsdåser. Omkring 90.000 deltog i indsamlingen, heraf ca. 65.000 børn fra skoler og daginstitutioner.

I Brande mødes man som sædvanligt ved administrationsbygningen i Centerparken, i Drantum samles man ved sportspladsen, i Brandlund hos Frede Mortensen på Nedergårdsvej og i Blåhøj samarbejder spejderne fra Royal Rangers igen i år med beboerforeningen.

Ejstrupholm Hallen er mødested for ejstrupholmerne, i Gludsted er Sognegården udgangspunkt, og ligesom i Boest, hvor man mødes ved Galleri Bankgaard, er det Landsbyforeningen, der står for det praktiske.

I Nr. Snede har Lokalrådet påtaget sig opgaven; her mødes man på Torvet ved kirken.

Endelig opfordrer Borgerforeningen i Krondal til, at man møder op på Matrupladegårdvej 12. Ligesom i Gludsted og Nr. Snede foregår indsamlingen her i øvrigt lørdag formiddag.

Op til weekendens indsamling bliver der desuden samlet affald ind på flere skoler. Ikast-Brande Kommune sørger for lidt at spise og drikke til deltagerne.

Lokalnyt

Skriv en kommentar

Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.

Onlineavis

Annoncer

Annoncer

  • BGU
    BGU
  • Troens Ord
    Troens Ord
  • Sommerfest i Drantum
    Sommerfest i Drantum
  • Cut 31
    Cut 31
  • Søby Brunkulsmuseum
    Søby Brunkulsmuseum
  • Sten Jensen
    Sten Jensen
  • Give Møbler
    Give Møbler
  • Din Tandlæge
    Din Tandlæge

    Kalender

    01 aug.

    Sommerfest i Drantum

    Arrangør: Bestyrelsen for Drantum Forsamlingshus
    Sted: Sportspladsen i Drantum
    18 aug.

    ASC audit Biomar

    Arrangør: Biomar A/S
    Sted: Biomar Mylius-Erichsensvej 35 i Brande
    19 aug.

    AUC audit Biomar

    Arrangør: Biomar A/S
    Sted: Biomar Mylius-Erichsensvej 35 i Brande
    20 aug.

    ASC audit på Biomar i Brande

    Arrangør: Biomar A/S
    Sted: Biomar Mylius-Erichsensvej 35 i Brande
    26 sep.

    Gospel workshop med Ole Jørgensen i Brande Kirke

    Arrangør: Menighedsrådet Brande Kirke
    Sted: Brande Kirke

    Online Avisarkiv

    Læs alle udgaverne af vores trykte avis

    Avisarkiv

    Tilmeld nyhedsbrev

    Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder på mail.