Flot fælles juleavis

Brande Handelsstandsforening har begået en flot fælles juleavis med titlen ”Shop i Brande”. Den var med som indstik i Brande Bladet den 18. november og er fremlagt i butikkerne og andre relevante steder.

Det er en helt anderledes reklamepublikation end de standard glitterkataloger med alt for mange nisser, vi ellers oversvømmes med.

Jeg er sikker på, at det er en god ide at få butikkernes historik med. Det giver en ekstra dimension som en indirekte opfordring til at handle lokalt.

Det virker også godt, at personalet indgår i præsentationerne. Det er jo dem, vi skal ind og have hjælp til de rigtige indkøb hos, og dem som skal give os følelsen af, at netop vi er velkomne lige straks vi træder indenfor!

Det er også rart at se, at Brande Handelsstandsforening er sammen om at ønske os alle en glædelig jul.

Det kan vi som kunder da gerne lade gå tilbage og ønske Jer alle en glædelig julehandel!

Jens H. Kristensen
Lars Nielsens Vej 65
Brande

Tilføj kommentar

VIP annoncer

Annoncer

Brande Camping
Bannerannonce for dinTandlæge i Brande

Få de lokale nyheder fra Brande på Facebook

Kommende arrangementer

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder på mail.

Onlineavis

Brande Jul