Falsk hjemmehjælper på spil
Indsendt af Villy Jensen den man, 28/12/2015 - 09:42

Juleaftensdag klokken 9.34 fik politiet i Herning en anmeldelse om, at der lillejuleaftensdag ved 10-tiden var en falsk hjemmehjælper på spil på Skovbrynet i Brande.
En 93-årig kvinde fik besøg af en person, som sagde, at vedkommende var fra hjemmeplejen og skulle have den 93-årige i bad.
Den 93-årige lukkede ”hjemmehjælperen” ind, men fattede mistanke om, at noget var galt.
Efter en snak forlod den falske hjemmehjælper den 93-åriges bopæl igen, og bagefter opdagede den 93-årige, at der var stjålet et mindre pengebeløb.
Politiet i Herning advarer mod falske hjemmehjælpere og opfordrer alle, som modtager hjemmehjælp, til at bede om at se ID. Politiet har ikke et signalement af den falske hjemmehjælper.
Tilføj kommentar