Af Carsten Kissmeyer, borgmester i Ikast-Brande (V) og Lone Andersen, viceformand for erhvervsorganisationen Landbrug & Fødevarer

Dansk landbrug befinder sig i den værste krise i årtier, og når landbruget har det skidt, smitter det af på andre erhverv. Landbruget og de afledte arbejdspladser i fødevareerhvervet har stor betydning for den hverdag, vi er en del af. De skatteindtægter, der genereres her, er afgørende for vores lokale samfund. Når eksempelvis mejerier, slagterier og deres underleverandører skruer ned for blusset, så rammer det vores lokalsamfund, at der kommer færre skattekroner i kassen, for så er der færre penge sportstilbud og kultur, til oldemor på plejehjemmet og junior i vuggestuen.

Landbruget og landbrugets følgeerhverv trækker nye virksomheder til og skaber arbejdspladser. Derfor virker det helt forkert, at regeringen nu stiller forslag om yderligere restriktioner i landbruget - ikke mindst set fra vores del af landet, hvor fødevareerhvervet udgør omkring 15 pct. af beskæftigelsen og i høj grad er med til at sikre vækst og arbejdspladser.

Regeringens lovforslag om forbud mod at gøde og sprøjte på de engarealer, der i dag anvendes til afgræsning og grovfoderproduktion vil reducere produktionsmuligheder og beskæftigelse. Det samme kan siges om de nye vandområdeplaner, der truer med yderligere restriktioner, når det handler om, hvor meget landmænd må gøde deres afgrøder. Vi mener, at ny viden skal bringes i spil og at fokus skal flyttes til den konkrete udledning af næringsstoffer.

Forslagene skaber stor usikkerhed om erhvervets fremtid og udviklingsmuligheder, for ingen har lyst til at investere i et landbrug med udsigt til yderligere restriktioner.

Strammes grebet om landbruget, vil flere bedrifter dreje nøglen om, og dermed forsvinder et væsentligt grundlag for vækst og udvikling i vores område. Den negative spiral undergraver det danske fødevareerhverv, som i 2013 stod for en fjerdedel af den samlede danske eksport og skabte beskæftigelse til næsten 170.000 mennesker.

Vi mener ikke, at forbedringer i den danske natur skal ske på bekostning af vækst eller at væksten skal ske på bekostning af naturen. Vækst og natur kan gå hånd i hånd, så længe planlægningen tager udgangspunkt i de reelle behov. Den ensidige fokusering på landmændenes engarealer kunne for eksempel suppleres med en indsats på statens egne naturarealer. Alt for mange stede plejes og drives de nemlig ikke på en måde, der fremmer naturen og biodiversiteten.

Vi håber, at vi fremadrettet får en landbrugsregulering, der både har fokus på produktionsmuligheder og på natur.