LÆSERBREV: Refleksioner over analysen: ”På 100 folkeskoler består mere end hver femte elev ikke både dansk og matematik” fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd og den heraf følgende debat i Brande Bladet og på Dit Ikast-Brande og sociale medier: 

15,6 procent af eleverne i Ikast-Brande Kommune består ikke afgangsprøven i både dansk og matematik. Det gælder blandt andet på Nr. Snede Skole og Artium Skole. Det er et tal, vi skal tage alvorligt – og noget, vi er nødt til at handle på. 

Men før vi begynder at pege fingre ad elever, lærere eller enkelte skoler, er det vigtigt at se på de rammer, folkeskolen arbejder under. 

Resultater i skolen handler ikke kun om det, der foregår i klasselokalet. De hænger også sammen med elevernes trivsel, deres hverdag og de prioriteringer, vi som kommune vælger at foretage. 

I mange år har der været stort fokus på at drive skoleområdet så billigt som muligt. Det har haft en pris. Lærerne underviser mange timer, samtidig med at opgaverne omkring trivsel, inklusion og samarbejde med familier bliver stadig mere komplekse. 

Det kan vi ikke blive ved med at acceptere. 

Lærerne skal have tid til den enkelte elev. Der skal være plads til nærvær, omsorg og det vigtige relationsarbejde. Stærke relationer er nemlig ofte fundamentet for god læring. 

Løsningen er derfor ikke at hænge skolerne ud, men at give dem bedre forudsætninger for at lykkes. 

Hvad er Fælleslistens ambitioner på området? 

I Fælleslisten ønsker vi i bund og grund en folkeskole, der sætter børnene først, og som giver alle elever de bedste betingelser for at udvikle sig både fagligt og personligt – uanset baggrund. 

Hvis vi skal skabe bedre rammer for elevernes læring og trivsel, mener Fælleslisten blandt andet, at der bør arbejdes med følgende initiativer: 

At omdanne en del af lærernes undervisningstid til tolærerordninger, så der skabes bedre rammer for faglig støtte, relationsarbejde og forberedelse. 

At styrke PPR's tilstedeværelse på skolerne, så hjælp og sparring kommer tættere på elever, forældre og medarbejdere. 

At etablere et midlertidigt "pitstop"-tilbud for unge i mistrivsel, så udfordringer kan håndteres tidligere, før de vokser sig større. 

Vi hilser også initiativer som juniormesterlære, forbedrede faglokaler samt styrket læse- og matematikvejledning velkommen. Det er gode indsatser, som mange kommuner arbejder med i disse år, og som kan gøre en positiv forskel. 

Men skal vi for alvor løfte flere elever fagligt i Ikast-Brande Kommune, er enkeltstående projekter ikke nok. Der er behov for langsigtede politiske prioriteringer, stærke læringsfællesskaber og en tidlig indsats for de børn og unge, der har brug for ekstra støtte. 

Målet er ikke blot, at flere består en prøve. Målet er, at flere unge forlader folkeskolen med faglige kompetencer, tro på egne evner og lyst til at lære gennem hele livet. 

Det ansvar kan ikke placeres hos den enkelte skole. Det er et fælles ansvar, som begynder med de politiske prioriteringer. 

Dem er vi klar til at tage i Fælleslisten. 

De børn og unge, der snart går på sommerferie, og de elever, som efter sommerferien begynder et nyt kapitel i deres skoleliv, er Ikast-Brande Kommunes fremtid. Derfor skal vi investere i deres muligheder. 

Samtidig skal vi sikre, at lærerne har de rammer, der gør dem stolte af deres arbejde og giver dem mulighed for at bruge deres faglighed fuldt ud. Det skylder vi både dem og vores børn. 

Hvis vi tør prioritere folkeskolen, styrke fællesskabet og skabe de bedst mulige vilkår for både elever og medarbejdere, så vinder vi alle sammen. 

Det er den ambition, vi arbejder for i Fælleslisten. 

Fælleslistens byrådsgruppe Rune Lyager, Morten Colbert og Lotte Stoltenborg