Færre penge til flygtninge

Søndag var 31 indsamlere på gaden i Brande i forbindelse med Dansk Flygtningehjælps landsindsamling. Rigtig mange tog godt imod indsamlerne, og til trods for, at der var 15 færre indsamlere end sidste år, lykkedes det at indsamle 26.000 kr. ind til hjælp for de mange flygtninge rundt omkring i verden, først og fremmest flygtningene i Syrien og dets nærområder.

Resultatet er dermed på niveau med indsamlingen i 2013, mens det sidste år lykkedes et halvt hundrede indsamlere at indsamle næsten 40.000 kr. til flygtningearbejdet.

- Der er grund til at rette en stor tak til alle, som har bidraget i dag. Takken gælder også Nordea, som også i år holdt åben i banken, så indsamlerne kunne få optalt indholdet af indsamlingsbøsserne, så snart indsamlingen var ovre, udtaler indsamlingskoordinator Dorte Ørtved.

Tilføj kommentar

VIP annoncer

Annoncer

Få de lokale nyheder fra Brande på Facebook

Kommende arrangementer

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder på mail.

Onlineavis

Brande Jul