Gå til hovedindhold

Et velfærdsforlig med tydelige DF-aftryk

De 3 byrådsmedlemmer fra Dansk Folkeparti er meget tilfredse med det netop indgåede budgetforlig. De glæder sig alle over at være en del af et velfærdsforlig der indeholder både tydelige DF-aftryk og lokale mærkesager.

Gruppeformand for Dansk Folkeparti, 1. viceborgmester Simon Vanggaard udtaler:



- Vi har indgået et historisk stærkt budgetforlig. Det er første gang i min tid i politik, at vi reelt har haft muligheden for et velfærdsløft i Ikast-Brande kommune, og det er både tilfredsstillende og tiltrængt efter mange år med nødvendige nedskæringer. Det har været særligt vigtigt for os at investere i ældreområdet, og give bedre mulighed for at løfte inklusionsopgaven i skoler og dagtilbud. Det er der brug for, og det er lykkedes. Vi giver også et tiltrængt løft i serviceniveauet på det grønne område og investerer et trecifret millionbeløb i anlæg, der kommer hele kommunen til gode.

Forligspartierne Venstre, Dansk Folkeparti, Konservative og Fælleslisten har indgået et forlig, der samlet set øger kommunens velfærdsforbrug med ca. 30 millioner kroner. Selvom Simon Vanggaard er tilfreds med forliget, er han dog forsigtig, når han skal spå om økonomien de kommende år.

- Vi står og ser ind i den største økonomiske krise siden anden verdenskrig, og det bekymrer mig. Vores ansvarlige medarbejdere, den økonomiske politik, en ny udligningsreform og en ekstraordinær god indtægt fra selskabsskatten har givet os muligheden for at øge udgifterne i år. Men vi går en usikker fremtid i møde pga. Covid-19, og derfor er det meget ansvarligt at vi i forligskredsen ikke har skruet op for alle hanerne på samme tid. Vi skal føre en balanceret økonomisk politik, der gør at vi kan løfte os langsomt men sikkert hen over de kommende år. Jeg vil desuden gerne takke både mine partifæller Trine Meldgaard og Bo Sand Kristensen samt forligspartierne for et rigtig godt samarbejde.

Politik

Skriv en kommentar

Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.

Annoncer

Annoncer

  • Årets Brandit
    Årets Brandit
  • Forårskoncert
    Forårskoncert
  • Norden forårstur
    Norden forårstur
  • Brande Golfklub
    Brande Golfklub
  • Takkeannonce
    Takkeannonce
  • camp 20
    camp 20
  • Drantum Loppemarked
    Drantum Loppemarked
  • MES
    MES
  • Uhre Kirke
    Uhre Kirke

    Online Avisarkiv

    Læs alle udgaverne af vores trykte avis

    Avisarkiv

    Kalender

    12 maj.

    Forårskoncert i Brande Kirke

    Arrangør: Organisterne og aktivitetsudvalget
    Sted: Brande Kirke
    16 maj.

    Loppemarked i Drantum Forsamlingshus

    Arrangør: Drantum Forsamlingshus
    Sted: Drantum Forsamlingshus
    20 maj.

    Foreningen Norden arrangerer tur til museum Flugt og Fil sø

    Arrangør: Foreningen Norden
    Sted: Afgang fra N. I. Møllers plads.
    24 maj.

    Pinsemorgen ved Uhre Kirke den 24. maj kl. 6.00

    Arrangør: Menighedsrådet i Uhre Kirke
    Sted: Uhre Kirke
    25 maj.

    Udendørs gudstjeneste ved Remisen

    Arrangør: Kirkerne i Brande
    Sted: Remisen, Remisevej 1, 7330 Brande

    Tilmeld nyhedsbrev

    Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder på mail.