Skip to main content

Et enigt naturråd kommer med anbefalinger til et grønnere Midt- og Vestjylland

Et enigt naturråd kan nu præsentere en række konkrete anbefalinger til, hvordan Herning, Ikast-Brande, Ringkøbing-Skjern og Viborg Kommuner i fremtiden kan planlægge større og mere sammenhængende naturområder. Dermed er erhvervsorganisationer og grønne organisationer enige om, hvordan kommunerne kan skabe et grønnere Midt- og Vestjylland.

Naturrådets anbefalinger skal kommunerne bruge, når de – som led i kommuneplanen - skal udpege Grønt Danmarkskort. Det er et kort, der skal sikre en forstærket indsats for naturen i Danmark bl.a. ved at skabe bedre sammenhæng mellem naturområder på tværs af kommunegrænser.

En frugtbar proces

Naturrådets 14 organisationer trak i arbejdstøjet først på året og kan nu præsentere en række konkrete anbefalinger, som de fire kommuner kan læne sig op ad i det videre arbejde.

- Der har fra starten været en god dialog mellem medlemmerne og enighed om, at naturrådets arbejde ville få størst vægt, hvis alle parter stod bag det endelige resultat. Viljen til samarbejde har båret frugt, og i de fire kommuner får vi nu en håndfuld konkrete anbefalinger, som vi kan bruge i det videre arbejde. Det har været et rigtig godt og konstruktivt forløb, understreger formand for teknik- og miljøudvalget i Ikast-Brande Kommune, Henrik Engedahl (V), som har været ordstyrer på naturrådets møder og dermed fulgt processen tæt.

En fælles indsats

En ændring i loven har medført, at der er blevet oprettet i alt 20 naturråd i Danmark. Naturrådet består af 14 organisationer med repræsentanter fra skov- og landbrug og natur-, miljø- og friluftsinteresser. Naturrådenes opgave har været at rådgive kommunerne i forhold til planlægning af en mere robust natur.

Herning og Viborg Kommuner skal i gang med at planlægge naturområderne, mens Ringkøbing-Skjern og Ikast-Brande Kommuner allerede har et Grønt Danmarkskort. Her skal naturrådets anbefalinger bruges, når kommuneplanerne skal revideres senest i 2021.

Politik

Skriv en kommentar

The content of this field is kept private and will not be shown publicly.

Annoncer

Annoncer

  • rahbek
    rahbek
  • camp 37
    camp 37
  • Bents Tæpper
    Bents Tæpper
  • Foreningsside
    Foreningsside

    Kalender

    11 Sep.

    Huskegudstjeneste i Brande Kirke

    Arrangør: Anne Dolmer
    Sted: Brande Kirke
    14 Sep.

    Torvedag på Bondegården

    Arrangør: Bondegården i Brande
    Sted: Bondegården Jyllandsvej i Brande
    18 Sep.

    Stolegymnastik med Ældre Sagen

    Arrangør: Ældre sagen i Brande
    Sted: Brandlundparken i Bikuben
    19 Sep.

    Fredagscafe i Ældre Sagen med foredrag "Fra Skagen i nord til Kruså i syd"

    Arrangør: Ældre sagen i Brande
    Sted: Brande Hallerne hal C
    21 Sep.

    Høstgudstjeneste i Brande Kirke

    Arrangør: Menighedsrådene
    Sted: Brande Kirke

    Onlineavis

    Tilmeld nyhedsbrev

    Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder på mail.