Megatrade etablerer sig i Brande

A/S Megatrade Beslag har pr. 1. august lejet sig ind i en del af Hjort Plasts gamle lokaler på Mylius Erichsensvej 93 i Brande for at være tættere på firmaets jyske kunder, herunder Siemens Wind Power.
Megatrade er en handelsvirksomhed med over 25 års erfaring i import, specialfremstilling, lagerføring og salg af blandt andet beslag, låse, hængsler, gummiprofiler, betjeningsgreb, befæstelse m.m. direkte til danske industrivirksomheder og underleverandører.
- Udover vores omfattende standardprogram så har vi oparbejdet en betydelig erfaring med at fremstille kundespecifikke produkter. I kraft af ovenstående, vort markedskendskab og store fleksibilitet, er vi i stand til, at levere en bred vifte af produkter tilpasset den enkelte kunde, hvilket ofte resulterer i, at vore kunder kan reducere antallet af leverandører, forklarer salgs- og marketingschef Anders Melgaard.
- Vores produkter kommer fra en større gruppe af leverandører, hver med sine spidskompetencer samt vores søsterselskab i Shanghai, Kina.
Virksomheden har fjorten ansatte i Hvidovre, to i Brande og fire i Shanghai.
Læs mere i Brande Bladet.

Tilføj kommentar

VIP annoncer

Annoncer

Bannerannonce Rahbek VVS ApS

Få de lokale nyheder fra Brande på Facebook

Kommende arrangementer

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder på mail.

Onlineavis

Læs BrandeBogen

Street Art 2019