Gå til hovedindhold

Er der vilje og besindelse til at bevare Brandes mest markante kunstværk?

Marco Evaristtis værk ”Escalator Liberta” (Frihedens Elevator) hænger i en tynd tråd

Af Bente Jensen, formand for Gavlmaleriforeningen MUREN

Et så kunstnerisk og væsentligt arkitektonisk gavlværk som Marco Evaristti: ”Escalator Liberta” fortjener en bedre skæbne end at skrottes. Er der mon kommunal og lokal vilje og besindelse til at bevare Brandes mest markante kunstværk?

Gavlværket har 25 år på bagen og er måske allerede klar til at forsvinde fra bybilledet Brande når det tidligere rådhus, hvor værket er placeret, rives ned for at give plads til et nyt skolebyggeri.

Det er i hvert fald én af Kultur- og Fritidsudvalgets i alt fem forslag til hvad der skal ske med Marco Evaristtis flotte arkitektoniske værk. Lige nu mangler kun byrådet at godkende udvalgets indstillinger. Byrådet præsenteres d. 24. juni for 5 scenarier for værkets endelige fremtid; heriblandt scenariet at værket nedrives og skrottes.

Besindelse

Dette vil ud fra et kunstfagligt perspektiv være den dårligst tænkelige og mest historieløse løsning.

En appel om besindelse må ifølge gavlmaleriforeningen MUREN være på sin plads. Det er korrekt, at værket er skæmmet af manglende (kommunal) vedligehold. Altså fortidens synder. Men er en decideret skrotning en god og rigtig løsning?

Det er ærgerligt, at Kultur- og Fritidsudvalget ikke har lyttet med større forståelse til Billedkunstrådet, der anbefaler at integrere værket i det ny skolebyggeri eller at finde en alternativ placering på skolens grund i Centerparken.

Brande by og Ikast-Brande Kommune er meget opmærksomme på at markedsføre byen som entreprenant gavlmaleri-by. Viljen til at vedligeholde dette kulturelle brand synes desværre knap så stor.

Smid ikke kulturarven ud

Arvesølvet har fået lov at forfalde og den nemme løsning er en mulig skrotning. Der er næppe nogen, der i lyset af de senere års kulturbesparelser, har fantasi til at forestille sig at værket på sigt rekonstrueres, - det formodes at koste det dobbelte af hvad nedrivning og bortskaffelse koster.

Gavlmaleriforeningen MUREN tilslutter sig varmt anbefalingen fra Billedkunstrådet. Hertil kommer, at værket rent kunstfagligt er erklæret bevaringsværdigt. Forslaget fra Billedkunstrådet og de øvrige scenarier omkring en foreløbig depotløsning, en anden kommunal placering eller eventuel afhændelse (salg) af værket til interesseret kulturaktør er langt at foretrække. Giv mulighed for en besindig og klog kunstnerisk løsning.

Vi appellerer stærkt til, at Marco Evaristtis værk ikke bortskaffes sammen med nedrivningen af bygningen.

LÆSERBREV

Skriv en kommentar

Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.

Annoncer

Annoncer

  • Brande Golfklub
    Brande Golfklub
  • Uhre Kirke
    Uhre Kirke
  • MES
    MES
  • Årets Brandit
    Årets Brandit
  • Takkeannonce
    Takkeannonce
  • Udendørs gudstjeneste
    Udendørs gudstjeneste
  • Norden forårstur
    Norden forårstur
  • camp 20
    camp 20

    Online Avisarkiv

    Læs alle udgaverne af vores trykte avis

    Avisarkiv

    Kalender

    16 maj.

    Loppemarked i Drantum Forsamlingshus

    Arrangør: Drantum Forsamlingshus
    Sted: Drantum Forsamlingshus
    20 maj.

    Foreningen Norden arrangerer tur til museum Flugt og Fil sø

    Arrangør: Foreningen Norden
    Sted: Afgang fra N. I. Møllers plads.
    24 maj.

    Pinsemorgen ved Uhre Kirke den 24. maj kl. 6.00

    Arrangør: Menighedsrådet i Uhre Kirke
    Sted: Uhre Kirke
    25 maj.

    Udendørs gudstjeneste ved Remisen

    Arrangør: Kirkerne i Brande
    Sted: Remisen, Remisevej 1, 7330 Brande
    27 maj.

    Borgermøde om Gennembruddet

    Arrangør: Arbejdsgruppen bag Gennembruddet
    Sted: Remisen, Remisevej 1, 7330 Brande

    Tilmeld nyhedsbrev

    Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder på mail.