Entreprenørafdelingens opgaver sendes i udbud

Henrik Engedahl

Et byrådsflertal udenom Socialdemokratiet vedtog på den lukkede del af mandagens byrådsmøde at udbyde alle de driftsopgaver, kommunen hidtil selv har udført. Kontrakten vil blive tildelt den, der giver det økonomisk mest fordelagtige bud. Det økonomisk mest fordelagtige bud findes gennem en afvejning af pris, organisation og samarbejde samt proces og kvalitetssikring.

For Ikast-Brande Kommune er det første gang at disse opgaver udbydes samlet. Noget har været konkurrenceudsat tidligere, men overvejende er arbejdet udført af kommunens egen entreprenørafdeling. Byrådet har besluttet, at entreprenørafdelingen skal afgive kontrolbud på opgaven.

- Vores medarbejdere udfører i dag et godt og solidt stykke arbejde, men som på alle andre serviceområder i kommunen skal vi også her sikre, at pris og service er bedst muligt for kommunen.  Med den indsigt kan vi være sikre på, at vi bruger borgernes penge fornuftigt. Bliver det vores egne folk, som vinder udbuddet, er det bestemt et tilfredsstillende udfald, men nu må vi se, siger Venstres formand for Teknik- og miljøudvalget, Henrik Engedahl (bill.).

Fristen for at afgive tilbud er den 26. oktober. Herefter foregår evaluering, beslutningsproces og kontraktindgåelse. Kontrakten træder i kraft den 1. april 2022.

Tilføj kommentar

VIP annoncer

Annoncer

Bannerannonce Rahbek VVS ApS

Få de lokale nyheder fra Brande på Facebook

Kommende arrangementer

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder på mail.

Onlineavis

Brande Jul