”På 3 af 5 delentrepriser i forbindelse med udvidelsen af Engparken indkom der kun et bud. Det har fået et flertal i byrådet til at bevilge yderligere 1,6 mio. kr. til udvidelsen. Fælleslisten og Annette Mosegaard stemte imod ekstrabevillingen”, skriver Brande Bladet.

Hvem er mest ansvarlig? De 20 byrådsmedlemmer, som stemte for, eller de 3 som stemte imod? Døm selv – baggrunden er denne:

Fælleslistens Lotte Stoltenborg og Henrik Kraglund samt den konservative gruppeformand, Annette Mosegaard, var alle lige så begejstrede som det øvrige byråd for, at Engparken efter mange års dvale blev sat i gang igen. Der var tale om kollektiv og enstemmig jubel i byrådssalen, da byggeriet blev skudt i gang!

Men udbudsformen fandt de 3 byrådsmedlemmer uacceptabel. De ønskede en ny licitation.

Ikast-Brande Kommune valgte nemlig for år tilbage at bygge de to plejecentre Bøgildlund og Engparken som fagentrepriser.

Det betyder, at der bygges med håndværkere, som er valgt efter billigste tilbuds metode - den billigste elektriker, den billigste tømrer, den billigste VVS´er o.s.v. af dem, der blev spurgt. Og hvis kun én blev spurgt, blev den pågældendes tilbud accepteret.

Sådan gjorde man på Bøgildlund, som nu er færdigbygget – og i øvrigt er blevet afleveret mere end ½ år efter den aftalte afleveringsfrist!

Yderligere er det vist verdens dårligst skjulte hemmelighed, at Bøgildlund-økonomien ligeledes er skredet. Det kommer frem i al sin gru en skønne dag. Den valgte udbudsform har været forklaringen.

Fælleslisten ville have en anden udbudsform, nemlig en totalentreprise, hvor ansvaret kan placeres entydigt. Det havde krævet, at man havde beskrevet opgaven og givet nogle entreprenører muligheden for at byde ind. Præcis som ved Den Nye Skole, hvor NCC er ansvarlig for alle entrepriserne. Her havde tilbudsgiverne fået 3 mdr. til at udarbejde tilbud for et projekt, som er mange, mange mere kompliceret end en velfærdsbygning.

Det ville derfor have givet en ”forsinkelse” på vel 4-6 uger, og så ville man præcis vide, hvad man ville kunne få for pengene. Som bekendt får vi med byggeriet ikke flere plejeboliger, men alene velfærdslokaler, hvor nogle uger fra eller til nok ikke havde været så afgørende. Og da slet ikke efter at projektet har ligget underdrejet i efterhånden mange år. 

Nu ender det med, at kommunen bruger 1,6 mio. kr. mere end budgetteret. Sådan er regnestykket, når alle de indkomne tilbud lægges sammen.

For 1,6 mio. kr. havde vi kunnet få rigtig meget daginstitution og skole i Blåhøj i temmelig lang tid.

Vi får håbe, at byggeriet af Engparken vil forløbe mere smertefrit end byggeriet af Bøgildlund. Og at afleveringen vil være rettidig og til aftalt pris.

Men tænk engang: På 3 ud af fem delentrepriser indkom der altså kun et bud. Er det betryggende, når der er tale om mio.-investeringer?

Så skal et byggeri blive alt for dyrt.

Man skal lære af sine erfaringer – den dag man har samlet alle livets erfaringer, har man ikke længere noget at bruge dem til. Det skulle et flertal af politikere have tænkt på ved afstemningen.

Med venlig hilsen

Lotte Stoltenborg og Henrik Kraglund

Byrådsmedlemmer for Fælleslisten