Gå til hovedindhold

En milepæl for Danmarks Grønne Erhvervskommune

Ib Lauritsen

Pårup i Ikast-Brande Kommune er udpeget som statslig industripark:

 
Aftaleparterne bag ”Rød løber og industriparker” har i dag udpeget Pårup som en af de nye statslige udpegede industriparker. Udpegningen markerer et vigtigt skridt for både kommunen og hele ProduktionsDanmark - og cementerer Ikast-Brande som Danmarks Grønne Erhvervskommune.

- Det er en historisk dag for Ikast-Brande Kommune. Vi har arbejdet målrettet på at vise, at vi både har viljen, kompetencerne og rammerne til at løfte en national opgave som denne - og jeg er utroligt stolt over, at det nu er lykkedes, siger borgmester Ib Lauritsen.

Pårup er allerede i dag et veletableret erhvervsområde med fremragende adgang til god infrastruktur, arbejdskraft og grøn forsyning. Med den statslige udpegning bliver området centrum af ProduktionsDanmark - et sted, hvor grøn innovation og tungere industri kan gå hånd i hånd.

Ikast-Brande Kommune er klar til at gå i dialog med de store produktionsvirksomheder om at etablere sig i området, og forventer også store gevinster med den statslige fast-track ordning i forhold til den tværgående sagsbehandling.

Borgmesteren sender samtidig en stor tak til alle, der har bidraget til arbejdet med at få en industripark til Pårup:
- En særlig tak skal lyde til de lokale virksomheder og lokale politikere, der har brugt deres tid, netværk og engagement på at fremme sagen - og til de lokale folketingsmedlemmer, der har været med til at bære budskabet helt ind på Christiansborg. Det her er et stærkt eksempel på, hvad vi kan udrette, når kommune, erhvervsliv og politikere trækker i samme retning.

Med udpegningen står Ikast-Brande Kommune klar til at understøtte udviklingen i området og skabe de bedste rammer for fremtidens grønne produktion.

Lokalnyt

Skriv en kommentar

Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.

Onlineavis

Annoncer

Annoncer

  • Give Møbler
    Give Møbler
  • Foreningen Norden
    Foreningen Norden
  • Brande Brillecenter
    Brande Brillecenter
  • Troens Ord
    Troens Ord
  • Blåhøj El
    Blåhøj El
  • Biomar
    Biomar
  • camp 32
    camp 32

    Kalender

    11 aug.

    Drop-in Alpha med Troens Ord

    Arrangør: Troens Ord
    Sted: Storegade 24, Brande
    18 aug.

    ASC audit Biomar

    Arrangør: Biomar A/S
    Sted: Biomar Mylius-Erichsensvej 35 i Brande
    19 aug.

    AUC audit Biomar

    Arrangør: Biomar A/S
    Sted: Biomar Mylius-Erichsensvej 35 i Brande
    20 aug.

    ASC audit på Biomar i Brande

    Arrangør: Biomar A/S
    Sted: Biomar Mylius-Erichsensvej 35 i Brande
    20 aug.

    Foreningen Norden arrangerer tur til Hvidsten kro

    Arrangør: Foreningen Norden
    Sted: Afgang fra N. I. Møllers plads.

    Online Avisarkiv

    Læs alle udgaverne af vores trykte avis

    Avisarkiv

    Tilmeld nyhedsbrev

    Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder på mail.