Gå til hovedindhold

En helt ualmindelig onsdag i Thyregod

Onsdag tog 136 cykelryttere hul på den 23. udgave af Post Danmark Rundt, og præcis som sidste år blev feltets visit i Ikast-Brande Kommune en særdeles kortvarig affære.
Fra Silkeborg gik ruten via Vrads til Nr. Snede, hvorfra rytterne fortsatte til Rørbæk Sø og ind i nabokommunen Vejle. Tættest på Brande kom de i Thyregod, hvorfra de fortsatte til Give, Billund og dagens etapemål, Varde, efter 180 km.
Allerede en times tid før rytternes annoncerede passage blev de første klapstole slået op ud for bageren, hvor et skarpt sving ad Søndergade måtte forventes at tvinge feltet ned i fart.
Langsomt fyldtes svinget med tilskuere, og en flok flagbevæbnede børn blev kommanderet over på modsatte side af vejen, da sponsorernes reklameartikler blev kastet ud til højre side.
Med et lille kvarters forsinkelse dukkede de 6 første ryttere så op: De 5 danskere Magnus Cort Nielsen fra Team Cult Energi og Nikola Aistrup fra Concordia Forsikring-Riwal, der senere sluttede som nr. 1 og 2 på etapen, Magnus Kilsgaard og Jimmi Sørensen fra Team Post Danmark, Frederik Plesner fra Team Tre-For og hollænderen Pim Lighart, ikke fra Team Easy-On, men Vacansoleil.
Præcis 3 minutter senere var det så hovedfeltets tur til at ramme Thyregod med de 3 Pro Teams Belkin, Omega Pharma-Quickstep og Team Saxo Bank-Tinkoff i forreste geled.
De hurtigste nåede at få et glimt af Mark Cavendish i verdensmestertrøjen, men få øjeblikke senere var karavanen drønet videre, og nedtagningen af flagalléen kunne så småt begynde efter en ikke helt almindelig onsdag i Thyregod.

Sport

Skriv en kommentar

Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.

Onlineavis

Annoncer

Annoncer

  • Din Tandlæge
    Din Tandlæge
  • Troens Ord
    Troens Ord
  • Henning Nielsen
    Henning Nielsen
  • Give Møbler
    Give Møbler
  • Brande
    Brande
  • Cut 31
    Cut 31
  • Sommerfest i Drantum
    Sommerfest i Drantum
  • Søby Brunkulsmuseum
    Søby Brunkulsmuseum

    Kalender

    22 jul.

    Sommerfest i Troens Ord med Claus Møller

    Arrangør: Troens Ord
    Sted: Troens Ord, Højmarksvej 22, Brande
    23 jul.

    Sommerfest i Troens Ord med pas. Arnbjørn Hågensen

    Arrangør: Troens Ord
    Sted: Troens Ord, Højmarksvej 22, Brande
    23 jul.

    Sommerfest i Troens Ord med Jørgen Jørgensen

    Arrangør: Troens Ord
    Sted: Troens Ord, Højmarksvej 22, Brande
    24 jul.

    Sommerfest i Troens Ord med pas. Jens Garnfeldt

    Arrangør: Troens Ord og Tetiana Maksymova
    Sted: Troens Ord, Højmarksvej 22, Brande
    24 jul.

    Sommerfest i Troens Ord med pas. Jens Garnfeldt

    Arrangør: Troens Ord
    Sted: Troens Ord, Højmarksvej 22, Brande

    Online Avisarkiv

    Læs alle udgaverne af vores trykte avis

    Avisarkiv

    Tilmeld nyhedsbrev

    Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder på mail.