Gå til hovedindhold

En god kulturnabo? Åbenbart ikke!

Helle Mathiasen

Af Helle Mathiasen (V), formand for Kultur- og fritidsudvalget i Ikast-Brande Kommune

I Herning Folkeblad kunne jeg for nylig erfare, at Herning Kommunes kulturudvalgsformand Johs. Poulsen føler sig fyldt af ”tristesse”, når han skeler til os i Ikast-Brande, og at han ikke har lyst til at sparre med os på det kulturelle område, men ønsker at vende sin opmærksomhed mod Holstebro Kommune – som ”er i samme liga som Herning” – og som Herning kan konkurrere med.

En bemærkning som efter min mening er både udiplomatisk og unødvendig set i lyset af det i øvrigt gode tværkommunale samarbejde, vi har i de 8 kommuner i Midt- og Vestjylland gennem kulturaftalen, som vi jo alle betaler til og profiterer af med de forskelligheder, vi nu har som kommuner.

For JA – vi er forskellige på dette område, både hvad angår befolkningsstørrelse, økonomi og prioritering.

Vores borgere bruger med stor glæde både de lokale kulturtilbud  -  men også kulturtilbud i vores nabokommuner både nord, syd, øst og vest, hvilket i min verden er meget naturligt.

I Ikast-Brande har vi ganske rigtigt et meget lavt budget på kulturområdet – også alt for lavt hvis det står til mig; det tror jeg ikke, der er ret mange, som er i tvivl om.

I rigtig mange år har vi hos os skullet spare på alle områder i vores kommunale budget, og det har desværre også ramt på kulturområdet. Når vi kommer til budgetforhandlingerne igen til efteråret, så har jeg en forhåbning om, at der både er økonomisk råderum og politisk vilje til at opprioritere kulturen i Ikast-Brande – det er tiltrængt og vil give mulighed for at igangsætte endnu flere kulturelle tiltag ude lokalt i vores kommune – og samtidig bakke op om de kulturinstitutioner vi har, og som vi er stolte af.

Vi driver kulturområdet i Ikast-Brande med næsten udelukkende frivillige kræfter – det har været sådan i rigtig mange år, og vi har fået rigtig rigtig meget kultur ud af den store indsats, disse frivillige har lagt for dagen, og de meget begrænsede midler, vi har stillet til rådighed. Frivilligheden vil stadig være bærende, også i fremtiden, men det er klart, at vi skal finde flere midler til at understøtte alt det frivillige arbejde, vores ildsjæle gør hele tiden til stor glæde og gavn for os alle, og vi skal finde flere midler til at understøtte de kulturtiltag, som vokser nedefra, og som bare starter som ”en vild idé”.

Coronaens spændetrøje har vist os alle, at vi i høj grad har brug for og savner de inspirerende og sunde fællesskaber, vi har både i idrætsforeningerne, de øvrige foreninger og i kulturlivet – så vi håber, at vores ildsjæle er klar til at tage fat, når vi igen får chancen for at opleve ”kulturen der hvor vi er”.

LÆSERBREV

Skriv en kommentar

Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.

Annoncer

Annoncer

  • Takkeannonce
    Takkeannonce
  • Forum Brande
    Forum Brande
  • Årets Brandit
    Årets Brandit
  • camp 19
    camp 19
  • MES
    MES
  • Agroland
    Agroland
  • Norden forårstur
    Norden forårstur
  • Brande Golfklub
    Brande Golfklub
  • Drantum Loppemarked
    Drantum Loppemarked

    Online Avisarkiv

    Læs alle udgaverne af vores trykte avis

    Avisarkiv

    Kalender

    11 maj.

    Forum Brande inviterer til offentligt møde

    Arrangør: Forum Brande
    Sted: Brande Højskole
    12 maj.

    Forårskoncert i Brande Kirke

    Arrangør: Organisterne og aktivitetsudvalget
    Sted: Brande Kirke
    16 maj.

    Loppemarked i Drantum Forsamlingshus

    Arrangør: Drantum Forsamlingshus
    Sted: Drantum Forsamlingshus
    20 maj.

    Foreningen Norden arrangerer tur til museum Flugt og Fil sø

    Arrangør: Foreningen Norden
    Sted: Afgang fra N. I. Møllers plads.
    27 maj.

    Borgermøde om Gennembruddet

    Arrangør: Arbejdsgruppen bag Gennembruddet
    Sted: Remisen, Remisevej 1, 7330 Brande

    Tilmeld nyhedsbrev

    Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder på mail.