Gå til hovedindhold

En dags Bestseller-omsætning har hjulpet en million børn og gravide kvinder

Fredag den 10. april 2015 donerede Bestseller en dags omsætning til velgørenhed. Det samlede resultat blev svimlende 112 mio. kr., hvoraf Unicef modtog de 18. Pengene brugte Unicef til et projekt, der havde til formål at reducere børnedødeligheden som følge af malaria i Angola, Den Demokratiske Republik Congo og Kenya markant.

Nu to år efter kan effekten opgøres: Omkring en million børn og gravide kvinder i de tre lande har modtaget hjælp til forebyggelse og behandling af malaria, en sygdom, der dræber et barn hvert minut. Hjørnestenen i projektet var fordelingen af en kvart million myggenet i de tre lande. Uddelingen blev suppleret med testfaciliteter og en forøgelse af korrekt diagnosticering samt malariapiller og behandling til de mange børn og gravide.

Nogle af pengene er blevet brugt til at uddanne sundhedsarbejdere og til at styrke samarbejdet med regeringer og myndigheder, hvilket hjælper med at sikre projektets virkning over de kommende år.

Bestsellers nyudnævnte kommunikationschef, Jesper Stubkier, udtaler:

- Efter en succesfuld indsats for at rejse så mange penge som muligt ved Bestsellers Give-a-Day i 2015 er det meget tilfredsstillende at se resultaterne af Unicef’s arbejde. At være i stand til at bidrage til et bedre liv for en million kvinder og børn i tre af de hårdest malariaramte lande i Afrika tilføjer et praktisk perspektiv til donationen og Unicef’s arbejde og viser den virkelige virkning af Give-a-Day.

Erhverv

Kommentarer

Indsendt af Vera Thostrup (ikke efterprøvet) den tor, 20 apr 2017 - 11:56

Det fantastisk flot gjort af Bestseller, og jeg føler mig da lidt stolt over, at et firma her fra Brande har kunne gøre så meget godt for så mange kvinder og børn i Afrika. Tak skal Bestseller ha' for det. Jeg støtter selv Unicef med et månedligt beløb.

Indsendt af Jens Arne Thomsen (ikke efterprøvet) den tor, 20 apr 2017 - 22:28

Jeg er utrolig stolt og glad over at vi i Brande har et firma der har midler og forståelse for at gøre en forskel i den grad som Bestseller har gjort for kvinder og børn i lande hvor livet er svært. Det giver rigtig god mening og stor respekt for firmaet, flot Bestseller, det giver stor respekt, ikke bare i Brande men forhåbentlig også i den store verden.

Skriv en kommentar

Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.

Onlineavis

Annoncer

Annoncer

  • Troens Ord
    Troens Ord
  • Søby Brunkulsmuseum
    Søby Brunkulsmuseum
  • Din Tandlæge
    Din Tandlæge
  • Brande
    Brande
  • Give Møbler
    Give Møbler
  • Sommerfest i Drantum
    Sommerfest i Drantum
  • Henning Nielsen
    Henning Nielsen

    Kalender

    22 jul.

    Sommerfest i Troens Ord med Claus Møller

    Arrangør: Troens Ord
    Sted: Troens Ord, Højmarksvej 22, Brande
    23 jul.

    Sommerfest i Troens Ord med pas. Arnbjørn Hågensen

    Arrangør: Troens Ord
    Sted: Troens Ord, Højmarksvej 22, Brande
    23 jul.

    Sommerfest i Troens Ord med Jørgen Jørgensen

    Arrangør: Troens Ord
    Sted: Troens Ord, Højmarksvej 22, Brande
    24 jul.

    Sommerfest i Troens Ord med pas. Jens Garnfeldt

    Arrangør: Troens Ord og Tetiana Maksymova
    Sted: Troens Ord, Højmarksvej 22, Brande
    24 jul.

    Sommerfest i Troens Ord med pas. Jens Garnfeldt

    Arrangør: Troens Ord
    Sted: Troens Ord, Højmarksvej 22, Brande

    Online Avisarkiv

    Læs alle udgaverne af vores trykte avis

    Avisarkiv

    Tilmeld nyhedsbrev

    Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de lokale nyheder på mail.