Af Kasper Pauli Pedersen, byrådsmedlem i Ikast-Brande for Socialdemokratiet

Den 10. april da jeg havde hentet mine piger Silje og Amalija i børnehaven kunne de berette om, at der havde være en ny voksen i børnehaven, det var en rar mand, der gerne ville lege, men han havde ikke ret meget skæg.

Manden uden ret meget skæg var børne- og undervisningsudvalgets formand Simon Vanggaard og jeg vil gerne rose ham for at tage turen ud i den berømte virkelighed og prøve en dag i praktik i en daginstitution.

Jeg er fuldstændig enig i den ros, som han giver vores institutioner og ikke mindst vores fagprofessionelle, der hver dag møder engagerede og smilende ind på arbejde og løfter en af samfundets vigtigste opgaver.

For vi har gode vuggestuer og børnehaver i vores kommune og vi har heldigvis fagprofessionelle, der får det allerbedste ud af de rammer, som vi politikere stiller til rådighed. Der skabes stærke børnefællesskaber og gode læringsmiljøer, hvor hvert enkelt barn kan udfolde sit potentiale.

Står den karakteristik af vores institutioner så i modsætning til det, som forældrene på torvet i Ikast, der demonstrerede for bedre vilkår i kommunens institutioner lørdag den 6. april, mener om vores dagtilbud? Det er bestemt ikke min oplevelse, at det var tilfældet hos de forældre jeg mødte og snakkede med.

På torvet var det sådan set mit indtryk, at de var enige i store dele af den karakteristik, jeg her har givet af vores institutioner, men de var også meget opmærksomme på, at fundamentet er blevet mere skrøbeligt efter flere spareøvelser - senest ved budget 2019.

Forældrene demonstrerede for bedre normeringer i daginstitutionerne; det ønske tillader jeg mig faktisk at antage, at både Simon og jeg er enige i ville være rigtig godt, men det er også rigtigt, at det med kommunens økonomi in mente, er en svær øvelse, der sandsynligvis bare ville omfordele midler fra et kernevelfærdsområde til et andet i kommunen.

Derfor er det de små skridts politik, som vi skal finde frem af værktøjskassen. Vi kunne jo starte med at aflyse den ene procents besparelse, som Socialdemokratiet har foreslået, fordi den hvert år frem vil presse vores institutioner og kvaliteten her.

Dernæst kunne vi sikre, at når der kommer flere børn, så skal vi fremskrive udgifterne hertil med fuld dækning i stedet for som i den nyligt indgåede aftale, som alle borgerlige partier står bag, hvor man vil halvere fremskrivningen og dermed underfinansiere området.

Sidst, men ikke mindst er det selvfølgelig helt afgørende, at vi får et nyt flertal i Folketinget efter et valg. Et flertal, der vil prioritere velfærden. Jeg kan stå inde for, at vi kan regne med Mette Frederiksen og så håber jeg, at Simon vil holde Kristian Thulesen Dahl lidt i ørerne, for det tror jeg, at der bliver brug for.